Praktikant til aarhusiansk kommunikationsbureau
Vil du prøve kræfter med forskellige discipliner inden for kommunikation og PR? Drømmer du om en masse praktisk erfaring? Og har du lyst til at blive en del af et nordisk bureau, som arbejder på tværs af landegrænser og har kunder i hele verden? Hvis ja, er du måske vores praktikant til efterårssemestret 2023.

I Related har vi hvert semester praktikanter med ombord, når vi udvikler strategier og kampagner, skriver pressemeddelelser, koordinerer events, håndtere sociale medier samt arrangerer presse- og influencer-aktiviteter for vores kunder. Og nu har vi indledt jagten på vores praktikant til efteråret 2023.
Som praktikant i Related får du indsigt i og praktisk erfaring med alle de opgaver, som hver dag passerer igennem et moderne PR- og kommunikationsbureau. Du får mulighed for selv at præge dit praktikforløb, og du vil – med udgangspunkt i dine kompetencer og ønsker – bl.a. løse opgaver indenfor:
-
- Tekstproduktion (pressemeddelelser, artikler, webtekster, nyhedsbreve og lignende)
-
- Presseaktiviteter (fx presse- og influencerture, reviews og events)
-
- Sociale medier
-
- Projekt- og eventkoordinering
Vi sørger selvfølgelig for at klæde dig grundigt på til det hele, og der er indlagt evalueringssamtaler i løbet af praktikperioden for at sikre, at du får det optimale ud af dit praktikforløb.
Vi har lang erfaring med at have praktikanter og har struktureret forløbet, så du lærer mest muligt. Du kommer til at arbejde på linje med bureauets øvrige medarbejdere og får lov til at komme med ud af huset til fx kundemøder, præsentationer, events og messer. Jo mere ansvar, du har mod på at tage, jo mere er vi klar til at give dig.
Hvem er vi?
Related er et moderne kommunikationsbureau med 16 medarbejdere, der arbejder strategisk og målrettet med PR, kommunikation, marketing og relationer – særligt inden for turisme og lifestyle. Vi er uformelle, glade, ansvarlige, optimistiske og humoristiske. Vi vægter både faglighed og socialt fællesskab højt samtidigt med at vi brænder for det, vi laver. Vores danske kontor ligger centralt i Aarhus C.
Hvem er du?
Du er studerende på en kommunikationsrelateret uddannelse. Du er vild med at skrive og kan omsætte ideer og udkast til levende tekster – og du har helt styr på retskrivning og tegnsætning.
Du elsker (eller drømmer om) at arbejde med PR, kommunikation og markedsføring og har mod på at løse mange forskellige typer af opgaver inden for feltet. Hvis du samtidig formår at tilpasse dig et energisk og engageret arbejdsmiljø, er det måske dig, vi leder efter.
Som praktikant vil du have en 37 timers arbejdsuge i en periode på 5-6 måneder med mulighed for to ugers ferie undervejs.
Hvis du vil læse mere om at være praktikant i Related, kan du læse udtalelser fra vores tidligere praktikanter lige her.
Ansøgning
Ansøgning og CV sendes til vores praktikantansvarlig Camilla Bonde Olsen på e-mail – medsend gerne en ikke-akademisk tekst fra egen hånd. Ansøgningsfristen er torsdag den 13. april kl. 08.00, men send os gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan de rettes til Camilla Bonde Olsen på cbo@related.dk eller 5338 1928.
Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder erkendtlighed på op til 3000 kr. pr. måned.
Subscribe to our newsletters
Each month, we share news, updates and insights from the worlds of tourism and lifestyle in the Nordics. Sign up for one – or both – of our two newsletters to stay up to date!
You can always unsubscribe at the bottom of each newsletter or by sending an email to cbo@related.dk stating your preferences.