Skip to content

Vi søger lige nu to praktikanter I efteråret til udvikling af nordens nye platforme for turismebranchen

Vi søger lige nu to praktikanter I efteråret til udvikling af nordens nye platforme for turismebranchen
Related

Vidste du… At nordens førende bureau inden for turismeudvikling og marketing ligger midt i Aarhus – lige over for Magasin?

Vi søger lige nu to praktikanter i efteråret til udvikling af to innovationsprojekter for turismebranchen i Norden. Hos Related har vi stort erfaring med at have praktikanter, og som praktikant hos os får du mulighed for at arbejde sammen med et erfaren team af IT- og innovationskonsulenter og softwareudviklere – samtidigt med at du får ansvar for egne delprojekter.

Projekt 1: Udvikling af nordens nye innovative vidensplatform for turismebranchen

Til projekt 1 søger vi en praktikant til udvikling og programmering af en ny vidensplatform for turismebranchen. Vi forestiller os, at du læser på en relevant uddannelse inden for programmering, IT-drift og support, IT-rådgivning eller software/systemudvikling, men er også åbne for andre faggrupper, som kan passe til projektet, så længe du har erfaring og interesse inden for programmering.

Vi er i gang med at udvikle en ny platform, der skal blive rejsebranchens foretrukne site for nyheder, faglig viden, analyser og indsigter fra rejsebureauer, destinationer og andre interessenter.

Platformen skal benytte Machine Learning (eller lign.) til at identificere, udvælge og samle datainput fra både en nuværende og en ny skalerbar database til at berige big-data.

Platformen skal bl.a.:

  • Fungere som database til at gemme brugerinfo, destinationer, rejsemål og virksomheder.
  • Benytte machine learning til at foreslå relevante artikler, rejsemål, destinationer m.m. på baggrund af brugerens historik og interesser.
  • Indeholde en brugergrænseflade, hvor man skal kunne tilgå data og lave udtræk heraf.
  • Indeholde nyheder, faglig viden og træningsseminarer/live webinarer m.m., samt mulighed for oprettelse af disse.

Al data udveksles i takt med en anden platform, som gør brug af brugerinformationer og giver datainputs til og fra dette projekt. Den anden platform er projekt 2.

Det er stadig ikke fastlagt præcist hvordan platformen skal udvikles, så du får rig mulighed for at få stor indflydelse på valg og design af værktøjer og framework.

Projekt 2: Udvikling af nordens nye koordineringsværktøj for turismebranchen

Til projekt 2 søger vi en praktikant til udvikling og programmering af et nyt koordineringsværktøj for turismebranchen. Vi forestiller os, at du læser på en relevant uddannelse inden for, User Experience, webudvikling og CMS eller programmering, men er også åbne for andre faggrupper, som kan passe til projektet, så længe du har erfaring og interesse inden for programmering.

Vi er i gang med at udvikle en ny app til rejsebranchen, der skal gøre det let og professionelt for grupper af rejsende at være afsted. Appen skal samle relevante informationer, ændringer, opdateringer og brugerdata i en central placering og engagere de rejsende før, under og efter rejsen.

Platformen skal bl.a.:

  • Kunne dele billeder
  • Samle dokumentation som information om flytider, program, restaurantbookings, osv.
  • Have en chat-funktion
  • Kunne udsende push-beskeder med opdateringer på program, fly, transport, osv.
  • Indeholde en feedback-funktion med ratings og kommentarmuligheder på fx udflugter og hoteller.
  • Give hoteller, restauranter, museer m.m. mulighed for at være i dialog med de besøgende efterfølgende

Al data i appen udveksles med en anden platform, som står for lagring og udtræk af data. Den anden platform er projekt 1.

Du vil få bl.a. få mulighed for at få stor indflydelse på udformning af appen og vil i samarbejde med kollegaer være med til at bestemme, hvordan appen skal se ud, fungere og udvikles.

Praktikstart for begge projekter er hurtigst muligt og længden kan tilpasses eventuelle krav fra uddannelsesinstitution.

Øvrigt om praktikpladserne:

  • Der er mulighed for studenterjob eller fastansættelse efter praktikophør.
  • Der er mulighed for fleksible arbejdstider.
  • Kontor helt centralt i Aarhus midtby – lige ved åen.

Hvis du vil høre mere om praktikpladserne eller projekterne, er du velkommen til at kontakte Henrik Koch på tlf. +45 2231 5930 eller René Nygaard på tlf. +45 4061 1000

Send ansøgning og CV til Henrik Koch på hek@related.dk inden den 1. august. Nævn gerne hvilket projekt du ønsker at blive tilknyttet.

Om Related

Related er nordens førende og største full service-bureau inden for turisme med 16 medarbejdere, som arbejder strategisk og målrettet med marketing, repræsentation og udvikling af innovative IT-platforme. Vi er uformelle, ansvarlige, optimistiske og kompetente, og vi vægter både faglighed og socialt fællesskab højt.

Kundelisten tæller bl.a. turistrådene for Malta, Japan, Dubai, Mallorca, Portugal, Irland, Geneve, Maldiverne og Brand USA, samt brands som Logitech, Creative og Mutti.

Vores danske kontor ligger centralt i Aarhus C – lige over for Magasin. Vi har også et kontor i Stockholm, Sverige.