SURFING
Surfing & bodyboarding
Tenerife er populær blandt surfere. Langs kysten finder man et nyt surf-spot hvert tiende minut, og man kan vælge mellem forskellige underlag – fra sand, sten og vulkansk rev til en kombination. Bølger, der bryder over sand og sten, er ofte bedre til nybegyndere og lidt erfarne surfere. Vulkansk rev er sværere og er derfor for de meget øvede.
Hvor?
De stærkeste bølger finder man på den nordlige og nordvestlige del af øen, mens den sydlige og sydøstlige del har mindre intensive bølger. Havets styrke varierer dog afhængig af årstid.
Læs mere om stederne og mulighederne
Hvornår?
Mange steder kan man surfe året rundt. I oktober-april påvirker det atlantiske lavtryk bølgerne, og i maj-september påvirkes de af passatvindene.

Windsurfing
I El Médano på den sydlige del af øen er der vind 300 dage om året – og vandet er varmt både sommer og vinter. Her mødes windsurfere fra hele verden, og her afholdes både nationale og internationale mesterskaber. Den fælles passion for windsurfing giver desuden stedet en helt særlig, hyggelig stemning.
Hvor?
El Médano er det mest kendte sted til windsurfing. Man kan dog også windsurfe på El Cabezo, La Tejita, Playa de Las Américas (Conquistador og Las Palmeras) samt Playa de las Américas (Fitenia).
Læs mere om stederne og mulighederne
Hvornår?
Man kan windsurfe året rundt. Vindene er typisk østlige eller nordøstlige. Afhængig af vindstyrken er der to sæsoner for windsurfing: vinter (oktober-april) med omkring 10-25 knob og sommer (maj-september) med 15-30 knob.

Kitesurfing
El Médano-området, der er kendt som windsurfing-hovedstad, er også populært blandt kitesurfere.
Hvor?
El Médano er det mest kendte sted til kitesurfing, og her afholdes flere mesterskaber. Andre strande er
El Cabezo, La Tejita, Playa de Las Américas (Conquistador og Las Palmeras) samt Playa de las Américas (Fitenia).
Læs mere om stederne og mulighederne
Hvornår?
Året rundt, men der er to sæsoner baseret på vindens intensitet: vinter (oktober-april) med omkring 10-25 knob og sommer (maj-september) med 15-30 knob.
