GASTRONOMI
Mad
Nyd øens gastronomi, eksotiske smage og kulinariske tradition. Smag vinene, de rynkede kartofler, mojo rojo-sovsen og ostene. Øens varierede klima og landskab har haft indflydelse på den lokale gastronomi, der er fyldt med frisk – ofte tropisk – frugt, grøntsager med variationer, der kan virke eksotiske for besøgende, samt fersk fisk, kød og kartofler. Kartoflerne spises med sovsen mojo. Den kan være rød eller grøn og krydres med paprika, sort peber eller den lokale variation af rød peber. Den lokale ost, der typisk laves på gedemælk, er en klassisk forret. Tenerifes oste er kendt for deres bløde tekstur og specielle aroma og kan være bløde og friske eller lufttørrede.
På Tenerife produceres også særlige typer af honning, der laves af lokale bier fra blomster, der kun findes på Tenerife. De mest unikke slags honning laves af ”Teide Broom”-blomsten.
Bananer fra Kanarieøerne er måske en af øgruppens mest kendte produkter – og den eneste slags banan i verden, der har fået en ”Protected Geographical Indication (PGI)”, hvilket sikrer dens kvalitet. En anden lokal specialitet er gofio-mel, der laves af malet, ristet korn. Det spiser de lokale med nærmest alt – fra mælk og frugt til gryderetter og linser.
Vin
Igennem århundreder har vindruer været en af øens primære afgrøder. Vinrankerne kom til Tenerife med de første europæiske bønder i 1500-tallet og er siden da blevet en vigtig del af landbruget. Vinene, der produceres på øen, er fulde af karakter på grund af den vilde vulkanske og atlantiske natur.
Øen har fem forskellige vinregioner: Tacoronte-Acentejo, Ycoden-Daute-Isora, Valley of La Orotava, Valley of Güímar og Abona. Den rige vulkanske jord i disse regioner giver vinen en special karakter og distinkte nuancer. Særligt bør vine af Malvasia-druen fremhæves. I 1600- og 1700-tallet steg efterspørgslen på denne type vin, og den blev ofte serveret for de kongelige. Selv William Shakespeare og Walter Scott nævner disse vine i deres værker.

