"Mit praktikforløb hos Related har været intet mindre end fantastisk. Jeg har fået prøvet min teoretiske viden fra Handelshøjskolen af, og samtidig erhvervet mig en praktisk viden og gode værktøjer, som har skærpet mine kompetencer inden for kommunikationsbranchen. Stemningen på kontoret i Vejle er afslappet, og medarbejderne er søde og hjælpsomme. Desuden er det rart, at flere af medarbejderne selv har været praktikanter i bureauet og derfor har stor forståelse for og indsigt i, hvordan man giver en praktikant et optimalt forløb. Jeg giver Related mine varmeste anbefalinger."
Christina Breiner, tidligere praktikant, kommunikationsstuderende ved ASB
"Hos Related har jeg fået lov til at afprøve meget af min teoretiske viden fra skolebænken i praksis og har beskæftiget mig med mange forskellige projekter. Der er blevet taget godt hånd om mig, og jeg har fået en grundig oplæring i alt, hvad jeg har foretaget mig. Derudover fik jeg allerede fra begyndelsen ansvar og mulighed for selv at præge mine opgaver. Jeg synes mit praktikophold hos Related har givet mig et godt indblik i ”det virkelige liv” og jeg føler mig godt rustet til mit fremtidige drømmejob."
Jeanette Roll, tidligere praktikant, kommunikationsstuderende ved ASB
"Jeg får lov til lidt af hvert og bliver udfordret på en måde, hvor jeg mærker ”suset” og oplever, at jeg faktisk kan bidrage med en masse forskellige ting. Der er en rigtig god og afslappet tone blandt medarbejderne – det er cool."
Charlotte Stovgaard, tidligere praktikant, fra Medievidenskab ved Aarhus Universitet
Tilbage til jobs
Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.
Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.
Læs mere