
I Related prioriterer vi ideudviklingen højt – både internt i huset og i samspil med kunderne. Det gør vi, fordi vi mener, det er nødvendigt at tænke kreativt og nyt i et medielandskab, der ændrer sig konstant.
Alle snakker om kreativitet og innovation. Men ofte bliver det ved snakken. I Related har vi gjort noget ved det.
Vi har blandt andet skrevet det ind som en af forudsætningerne for vores virksomhed og vores arbejde. Vi studerer og dyrker området løbende. Og vi har udpeget en kreativ tovholder, som arbejder for, at vi får vendt og drejet hver eneste ide-sten.
Initiativerne skal sikre, at vi også er et proaktivt PR-bureau i fremtiden.
Vores ide-proces
Det kræver nytænkning, hvis man vil agere i et overfyldt mediebillede. De digitale muligheder vokser konstant, og det ændrer spillereglerne for god PR. Hvis man bare gør tingene, som man plejer, er det svært at få budskabet ud over rampen. Og svært at ramme målgruppen.
Gode ideer til indhold, form og kanalvalg er afgørende. Derfor har vi i Related udviklet en proces til systematisk at finde og skabe gode ideer – også der, hvor det er svært.
Processen kombinerer det bedste fra flere forskellige ide-teknikker; brainstorm, styrede associationer etc.
Derudover har vi investeret i forskellige rekvisitter til at give inspiration og til at hjælpe os til at se helt nye løsninger. Men det mest afgørende er, at vi har skabt et fælles sprog.
Når ”nej” er forbudt
Vi har opdelt det kreative arbejde i to faser: En åben fase, hvor det handler om at få alle mulige ideer på banen uden at sortere og en lukket fase, hvor vi kritiserer og vurderer ideerne.
Det afgørende er, at der er afgrænsning mellem de to faser. Man spænder ben for den kreative proces, hvis man censurerer og kritiserer alle indfald i det øjeblik, de dukker op.
Vi bruger både vores ide-proces internt og eksternt i samspil med kunderne. Den letforståelige proces betyder, at alle kan være med, og at alle de gode ideer kommer frem.
Og de skal frem. For de gode ideer er absolut nødvendige i en verden, hvor kreativ og målrettet PR er vigtigere end nogensinde før.
Læs også vores guide: Sådan får du bedre ideer
Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.
Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.
Læs mere