3. april 2008
Udviklingen i PR-branchen

I løbet af de seneste fem år er antallet af ansatte i danske PR-bureauer vokset fra cirka 300 i 2001 til cirka 500 i 2007. Samtidig er branchens omsætning fordoblet fra cirka 240 mio. kr. i 2001 til cirka 430 mio. kr. i 2007.

På trods af at de første indikationer peger på en generel konjunkturnedgang i 2008, forventer formand for Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder (BPRV), Nils Rasmus Hansen, at branchens vækst i år vil være på 8 %.

Væksten i PR-branchen hænger nøje sammen med en markedsudvikling, hvor medierne i stigende grad må kæmpe om pladsen i forbrugernes bevidsthed. Betydningen af professionel PR bliver derfor større og større, og tendensen går da også mod, at virksomhedernes PR-medarbejdere i stigende grad bliver inddraget i strategiske beslutninger og rådgivning.

Professionel pressehåndtering
Hos Related har vi stor erfaring med pressehåndtering. Både når det handler om at positionere sig positivt som brand og i forbindelse med krisesituationer, hvor virksomheden pludselig er i vælten i medierne.
Related tilbyder således ikke blot traditionelle PR-ydelser som pressehåndtering og pressemeddelelser, men også rådgivning i forbindelse med krisekommunikation. Og det uanset om der skal handles pro- eller reaktivt.

Et godt eksempel på det sidste oplevede Polar Is i Thisted i 2007, da virksomheden sidste år pludselig fik uønsket spalteplads i medierne, da sagen om ’Den forsvundne vielsesring’ rullede. En person var kort fortalt gået til pressen og hævdede her, at han havde fundet en vielsesring i en liter is fra Polar Is. Påstanden blev bakket op af en nydelig, signeret vielsesring, som altså på en eller anden måde skulle have fundet vej til isen.

En historie som denne er naturligvis guf for en læsertalshungrende presse, og sagen blev da også hurtigt blæst op i især formiddagspressen. I en sådan sag, hvor medierne fra starten har sat dagsordenen, er det et grundlæggende vilkår, at man er skyldig, indtil det modsatte er bevist, uanset om man kan lide det eller ej og uanset, hvem der måtte have ret. Men i kraft af en beslutsom og handlekraftig ledelse lykkedes det Polar Is i tæt sparring med Related at skaffe sig taletid og herigennem få fortalt sin vinkel på sagen til de mest centrale journalister.

På en saglig og anerkendende måde fik Polar Is herved vist handlekraft og signaleret, at man selvfølgelig tog sagen alvorligt. Den ærlige og redelige tilgang fik afmonteret lidt af dramatikken hos medierne og betød bl.a., at DR valgte at aflyse et planlagt TV-indslag om den forsvundne vielsesring. Ikke mindst fordi de gennem en snak med Polar Is erfarede, at sagen nok var mere speget end som så.

Kunsten at komme til orde
Sagen om vielsesringen illustrerer meget godt, hvordan det i stigende grad er blevet vigtigt for virksomheder og organisationer at fremstå synlige, kompetente og troværdige overfor omgivelserne. I en verden, hvor vi som borgere og forbrugere dagligt bombarderes med informationer, og hvor alle virksomheder derfor kæmper en hård kamp om at komme til orde, bliver det at blive hørt og skille sig ud altafgørende. Her er professionel pressehåndtering naturligvis essentiel.

Hos Related ved vi, hvordan pressen tænker og arbejder. Via vores mangeårige presseerfaring og relationer kan vi øge dine chancer for at komme til orde i de rette sammenhænge. Vi har redskaberne til at hjælpe jer i alle pressehåndteringens mange facetter, herunder at hjælpe med at udvikle budskaberne og få fortalt historierne, mens vi undervejs sørger for at få klædt din virksomhed og dine talsmænd på til altid at medtænke pressen i den eksterne kommunikation.

 

Public Relations

Public Relations handler i bred forstand om virksomhedens relationer til sin omverden og til sine stakeholdere. Om at udvikle langvarige og stærke relationer til sine nuværende og kommende kunder gennem en målrettet indsats.
Det kan være PR-events ved produktlanceringer, presseture og studierejser eller værdifulde speaking opportunities på messer eller ved relevante arrangementer.

I en mere snæver optik handler PR i høj grad også om relationerne til medierne og om at vide, hvem på redaktionerne, der skriver om netop din virksomheds område. Positiv omtale i aviser, magasiner og fagblade – samt i tv, radio og på nettet - er med til at legitimere din virksomhed. Samtidig er det troværdig omtale, fordi afsenderen ikke er dig selv.

I nogle tilfælde kommer omtalen af sig selv – men med den rette indsats kan du selv være med til at styre den og få mest muligt ud af de spaltemillimeter, journalisterne tildeler din virksomhed.  Der er mange veje og måder at håndtere processen på - det afhænger alt sammen af din situation og din virksomhed.

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...