15. juni 2010
Er VM den hotteste aktualitetskrog?
VM i fodbold er kun lige skudt i gang, men det er mange måneder siden, at vi så de første VM-Gajoler, VM-æg - og ligefrem VM-bleer. Men bliver det ved med at være originalt at bruge en stor og folkelig begivenhed som aktualitetskrog – eller voldtager vi i virkeligheden nyhedskriterierne?

I tiden op til det store fodboldslag i Sydafrika er der blevet skruet gevaldigt op for nyhedskriteriet aktualitet. Vi ser VM-kommunikation overalt, og det er ikke kun de officielle VM-sponsorer, som udnytter den enorme bevågenhed, der er før og under VM.  Et hav af andre virksomheder har åbenbart også fået den geniale ide; nemlig at udnytte VM som en den berømte og eftertragtede aktualitetskrog og lægge et VM-lag ned over al kommunikation og markedsføring. Dette trick er bare ikke rocket science – det er set mange gange før.

VM-dit og VM-dat  
Spørgsmålet er, om VM nogensinde før er blevet brugt SÅ meget som aktualitetskrog. Og om det virkelig er så effektivt at hægte sig op på den samme begivenhed, som tusindvis af andre virksomheder. Måske er det på tide at stoppe op og overveje, om der slås plat på VM - og andre aktuelle temaer som fx krisen og klimaet – og om det stakkels nyhedskriterium aktualitet simpelthen voldtages i en grad, så det mister sin effekt

Sammenhængen går fløjten
Det bør være kendt viden i vores branche, at man skal kommunikere det, man er – og ikke det man ønsker at være. Og her hopper kæden af... For hvordan kan det så give mening for Gajol, Dan Cake, Libero og DANÆG at fyre max op for VM-kommunikationen? Selv når fantasien får frit løb, er det svært at se sammenhængen mellem en sort Gajol og en fodbold. Eller mellem en vamset Libero-ble… og så altså fodbold.

Journalisterne bliver mætte… og det samme gør forbrugerne
Som PR-konsulenter oplever vi i stigende grad, at journalisterne på de forskellige redaktioner har et mæthedspunkt.  De orker ikke at modtage pressemeddelelser i rå mængder tilføjet et blødt lag ”VM- aktualitet” – eller som indledes med: ”På trods finanskrisen…” eller ”I disse klimatider…”. Også nutidens forbrugere – som faktisk ikke er så dumme endda - gennemskuer konceptet og undrer sig over, at Nutella, vodka, brød, mælk, øl og pølser kobles til VM. Forbrugerne bliver trætte… for de kan heller ikke forstå, hvad disse kedelige ting fra hverdagens køleskab og VM har med hinanden at gøre. 

Tænk i nye baner
Nu har vi så givet VM som aktualitetskrog det glatte lag - men dermed ikke sagt, at det er helt yt at udnytte det i kommunikationen. Man skal blot huske at tænke sig om og tænke det igennem. Regel nummer ét, når aktualitetskrogen vælges, må være at sikre en tydelig sammenhæng til produktet. Overdriv ikke brugen af fx VM og husk det gamle ordsprog: ”Lidt, men godt”. Og så skader det ikke at ryste posen og tænke i nye baner, når VM skal udnyttes. Et godt eksempel på nytænkning i den forbindelse er Meteorits online ”Tip-platform”, hvor hjemmeside-brugere kan tippe resultaterne af alle VM-kampene, vinde præmier og kæmpe mod venner og familie. Platformen er både med til at underholde og fastholde brugerne af din hjemmeside, og Sporten.dk har med succes implementeret platformen på deres hjemmeside – og her vender vi tommelfingeren opad – simpelthen fordi der er en tydelig sammenhæng mellem produkt og VM.

Se mere her

VM-bleer fra Libero til de mindste - se video fra youtube

 

Public Relations

Public Relations handler i bred forstand om virksomhedens relationer til sin omverden og til sine stakeholdere. Om at udvikle langvarige og stærke relationer til sine nuværende og kommende kunder gennem en målrettet indsats.
Det kan være PR-events ved produktlanceringer, presseture og studierejser eller værdifulde speaking opportunities på messer eller ved relevante arrangementer.

I en mere snæver optik handler PR i høj grad også om relationerne til medierne og om at vide, hvem på redaktionerne, der skriver om netop din virksomheds område. Positiv omtale i aviser, magasiner og fagblade – samt i tv, radio og på nettet - er med til at legitimere din virksomhed. Samtidig er det troværdig omtale, fordi afsenderen ikke er dig selv.

I nogle tilfælde kommer omtalen af sig selv – men med den rette indsats kan du selv være med til at styre den og få mest muligt ud af de spaltemillimeter, journalisterne tildeler din virksomhed.  Der er mange veje og måder at håndtere processen på - det afhænger alt sammen af din situation og din virksomhed.

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...