4. februar 2008
Danske virksomheder glemmer hjemmesiden i deres rekruttering

Kampen om de dygtige medarbejdere betyder, at der bruges store ressourcer på dyre stillingsannoncer og rekrutteringskampagner, der skal differentiere virksomheden fra konkurrenterne og tiltrække jobsøgere.

- Her må jeg konstatere, at en del kandidater ved samtalerne bemærker, at "det var lige før, jeg ikke søgte/kom til samtalen, fordi jeg var inde og tjekke deres website og syntes, at de præsenterede sig rigtig dårligt...!", udtaler direktør Christian Kurt Nielsen fra Mercuri Urval, om hvordan mange danske virksomheder overser hjemmesidens rolle i rekrutteringsforløbet.

Hvad med hjemmesiden?
Som bekendt har internettet på blot få år ændret den måde, hvorpå virksomheder og jobsøgere i dag mødes. Det stiller nye krav til virksomhederne. Mange glemmer nemlig en væsentlig detalje i deres rekrutteringskampagner: Hjemmesiden! For hvad betyder alle de fine stillingsannoncer, hvis hjemmesiden ikke rækker ud efter den jobsøgende og signalerer, at ”vi er de rigtige for dig”?

Problemet er, at manglende eller dårlig information på få klik kan give indtryk af en småstøvet arbejdsplads. Omvendt kan en appellerende og velstruktureret hjemmeside få den jobsøgende til at føle sig velkommen og give lyst til at vide mere om kulturen og de kommende kolleger.

Få dine kommende medarbejdere i tale
Med et jobsite fra Related hjælper vi jer med at skabe et sammenhængende og appellerende jobunivers, der giver svar på de spørgsmål, som nutidens jobsøgere har til deres nye arbejdsplads.

Med et jobsite kan I samtidig udnytte de digitale mediers unikke muligheder for at skabe dialog og relationer, som den jobsøgende kan genkende sig selv i, og som indbyder til at kontakte din virksomhed.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke drejer sig om at male et rosenrødt skønmaleri af sin virksomhed. Overlad det til jobsøgererne at rose jer. God Employer Branding bygger nemlig på troværdighed og autencitet.

Din virksomhed i ord og levende billeder
Meningen med et jobsite er i høj grad at få sat ansigt på virksomheden. Også din virksomhed er med garanti fuld af dygtige medarbejdere med gode historier. Fortæller I dem?

At lade medarbejderne selv personalisere kulturen og arbejdsdagens indhold er derfor et vigtigt element i at give jobsøgeren et reelt og virkelighedsnært indtryk af sin kommende arbejdsplads.

Et jobsite kan oprettes på jeres eksisterende hjemmeside eller på en selvstændig webadresse og har til formål at:

  • Vise den faktiske arbejdsdag i korte webfilm, foto og tekst
  • Få sat ansigt på virksomheden
  • Vise virksomhedens mangfoldighed i forhold til medarbejdersammensætning, forretningsområder, arbejdsopgaver, karriereveje, kultur m.m.
  • Gøre det nemt at genkende sig selv i de kommende kolleger
  • Skabe muligheder for involvering, dialog og kontakt

Aktuelle jobsites:

Jobsite Bravida Danmark
Related er lige nu i gang med at opbygge et jobsite for Bravida, Nordens største installationsvirksomhed. Jobsitet understøtter Bravida Danmarks øvrige Employer Branding og har til formål at give jobsøgende et virkelighedsnært og mere fyldestgørende indtryk af Bravida som arbejdsplads på www.bravida.dk.

På jobsitet vil den jobsøgende således bl.a. kunne møde nogle af sine kommende 2.200 kolleger i korte webfilm, hvor medarbejdere selv sætter ord og billeder på arbejdsdagen.

Medarbejder-webfilm for Dansk Landbrugsrådgivning
For Dansk Landbrugsrådgivning er vi samtidig ved at producere en række korte webfilm med medarbejdere, der fortæller om deres hverdag som konsulent i Dansk Landbrugsrådgivning.

Dansk Landbrugsrådgivning er Danmarks største konsulentvirksomhed, og rækken af webfilm skal indgå som centrale elementer i Dansk Landbrugsrådgivnings kommende jobsite.

 

Employer Branding

En lang rekrutteringsproces kan være enormt ressourcekrævende, men det kan også hurtigt blive dyrt at ansætte de forkerte medarbejdere.  Samtidig er der kamp om de kloge hoveder og dem med hænderne skruet rigtigt på, og mange HR-afdelinger har for længst måttet sande, at rekruttering i dag også handler om at ’sælge’ sin virksomhed og om at gøre arbejdspladsen attraktiv for at kunne tiltrække de bedste medarbejdere.

God employer branding bygger på autenticitet og troværdighed. Det handler ikke om at tegne et rosenrødt billede af din virksomhed, men om at give potentielle ansøgere et virkelighedsnært og appellerende billede af deres kommende arbejdsplads.

Skal det ske på et ordentligt grundlag, kræver det en gennemtænkt og langsigtet employer branding strategi, som sikrer den røde tråd i din rekruttering. Den kan i sidste ende spare dig og virksomheden for kostbare ressourcer.

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...