11. februar 2010
Sociale medier: Inflation eller merværdi
Der er skabt et hidtil uset hype og buzz omkring begrebet sociale medier, som dækker over communities som Facebook, YouTube, Twitter, Digg, Flickr etc.

Rigtig mange virksomheder hopper med på vognen uden nogen egentlig strategi eller nogle fastsatte mål for arbejdet med sociale medier. Det er fejl nummer et, for hvordan ved man så som virksomhed, om markedsføringskronerne arbejder for merværdi?

What to do?
Hvad gør du, hvis medlemmerne højlydt kritiserer din virksomhed på Facebook? Du publicerer en videogimmick til YouTube, men bliver den set? Du sætter gang i microblogging på Twitter, men hvad skal I snakke om, og hvem skal sørge for at vedligeholde snakken?

Og vigtigst af alt, hvilke mål skal hvert enkelt tiltag i de sociale medier egentlig opfylde? Ønsker I mere trafik ind på jeres hjemmeside? Er det udelukkende et spørgsmål om at brande virksomheden? Har I et behov for at komme i dialog med jeres målgruppe som et middel til at målrette jeres segmentmarkedsføring? Eller handler det i højere grad om at engagere kunderne med henblik på fastholdelse?

Når investeringer skaber merværdi
Uanset hvad kræver det medarbejderressourcer at arbejde med sociale medier, fordi der skal oprettes, designes, vedligeholdes, udbygges og effektmåles. Uden en klar online strategi, der understøtter virksomhedens forretningsmål, og uden ROMI (return-on-marketing-investment) som middel til at måle resultatet, er ressourcerne spildte, og i værste fald kan tiltagene give bagslag.

 

Digital kommunikation

Findes du ikke på nettet, findes du slet ikke. Internettet har revolutioneret vores måde at kommunikere på, og er du ikke til stede her, kan det være overordentligt svært at få din målgruppe i tale.
Derfor er spørgsmålet ikke længere, om man skal have et corporate website, men hvordan det skal se ud og fungere, og hvordan man udnytter det aktivt til at optimere sin forretning.

Men digital kommunikation er meget mere end websites. Der er et hav af digitale muligheder for at optimere din kommunikation og markedsføring. Kontaktprisen er desuden lav, og mulighederne for at tracke trafik og adfærd på de digitale platforme er super gode. Det åbner op for, at du løbende kan optimere og tilpasse din kommunikation baseret på, hvad der rent faktisk virker.

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...