21. september 2010
Bouncy Relations
Hvis du står på en platform, står du sandsynligvis forholdsvis stille. Hvis du derimod stiger om bord på en trampolin, sker der noget helt andet. Boing. Doing. Du vil pludselig være i konstant bevægelse, folk omkring dig vil se dig hoppe og høre dine udbrud. Og du vil med din bouncy adfærd give andre lyst til hoppe med.

Af Marianne Purup, bestyrelsesmedlem i Related og Opening

For nylig hoppede jeg - sammen med omkring 50 andre legeglade mennesker - i ”The Bouncy White Castle” på den internationale Kampnagel Festival i Hamborg. Slottet er en inviterende og inspirerende installation skabt af koreografen William Forsythe, og så er det ifølge Guiness Rekordbog verdens største hoppeborg. Koreografien starter, så snart alle er ombord: Se hvad jeg kan, hør hvor jeg ler, prøv at gøre ligesom jeg.

Verdens største virtuelle hoppeborg
Og det var, mens jeg hoppede der, at jeg kom til at tænke på den enkle pendant mellem det sociale, spontane liv og de sociale medier. På en måde er Facebook måske verdens største, virtuelle hoppeborg.

Det jeg vil frem til er: Tænk på trampolinen, og brug dine online medier – herunder de sociale medier - til at etablere, vedligeholde og forstærke relationer. Gør det gennem konstant bevægelse og invitation til leg.

Målgruppernes medievaner i fokus
I forbindelse med et vækstinitiativ i Midtjysk Turisme med titlen ”Fra offline til online” er forskellige målgruppers medievaner blevet sat under lup. Fokus har primært været på nabomarkederne, og indsatsen har bl.a. til formål at identificere og anvende nye afsætningsplatforme for salg og mersalg af turismeprodukterne, herunder ”at bane vejen for øget brug af de digitale medier og nye kommunikationsplatforme i den fremtidige kommunikation.”

Konklusionerne er spændende og til tider ganske overraskende læsning. Både når man ser på børnefamilierne og på segmentet ”empty nesters”. Et par hurtige eksempler:

• Norske turister på jagt efter det gode liv (45+) er kendetegnet ved en stærk online profil. De bruger nettet til at kommunikere med det sociale netværk, til at handle, til at hente inspiration. Hver anden bruger nettet til at orientere sig om rejsetilbud, næsten hver anden er dagligt på Facebook.

• Tyske kultur-turister i alderen 40-70 har en gennemsnitlig onlineprofil, men når de er online, vil de mødes med opsigtsvækkende og seriøst indhold, der tænder nysgerrigheden!

• Norske golfentusiaster bruger internettet til en lang række formål. De ser TV, søger information, læser nyheder, spiller og handler – og de er helt med på social media bølgen.

• Og hvis man kigger på de 20-34-årige svenske by-turister i undersøgelsen er online-adfærden simpelthen karakteriseret ved ALTID – HELE TIDEN.De er bedste venner med mobilen og bruger social media som det naturligste i verden.

Og apropos den der naturlige verden: Vi skal huske at behandle vores gæster med hjertelighed, når de er her. Husk at lade dem hoppe med på din rigtige trampolin. Hvis du ikke kan skabe relationer og gennemføre dit turismeprojekt i real life, kan du formentlig godt spare det digitale krudt.

 

Digital kommunikation

Findes du ikke på nettet, findes du slet ikke. Internettet har revolutioneret vores måde at kommunikere på, og er du ikke til stede her, kan det være overordentligt svært at få din målgruppe i tale.
Derfor er spørgsmålet ikke længere, om man skal have et corporate website, men hvordan det skal se ud og fungere, og hvordan man udnytter det aktivt til at optimere sin forretning.

Men digital kommunikation er meget mere end websites. Der er et hav af digitale muligheder for at optimere din kommunikation og markedsføring. Kontaktprisen er desuden lav, og mulighederne for at tracke trafik og adfærd på de digitale platforme er super gode. Det åbner op for, at du løbende kan optimere og tilpasse din kommunikation baseret på, hvad der rent faktisk virker.

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...