De nye medier har på mange måder taget kontrollen. Billeder, ord, film – og dermed fejl – kan lynhurtigt sendes videre til et kæmpe publikum. Og det kan være dyrt. Især hvis man er uforberedt.
Public Relations handler om at pleje sine relationer. Derfor er det i dag altafgørende at holde øje med dem, lytte til dem og høre hvad de siger til hinanden. Kun sådan har du mulighed for at opdage og adressere potentielle problemer, inden de udvikler sig til egentlige kriser.
Og ender det alligevel med en krise, så handler det om at handle hurtigt – og handle rigtigt. For medierne er nådesløse, og konsekvenserne kan være uoverskuelige.