29. juni 2015
Velkommen til Aarhus
Fredag flyttede en kæmpe lastbil alle skriveborde, arkivskabe og skærme fra Havneparken i Vejle til Immervad midt i Aarhus. Så fra i dag passer Related-teamet arbejdet fra helt nye rammer – med udsigt til Magasin.

Efter mange ugers renovering og istandsættelse blev vores nye kontor i hjertet af Aarhus endelig klar til indflytning. Fredag hentede flyttefirmaet vores flyttelæs i Vejle, og i dag mandag er arbejdet i de nye rammer igang.

Weekenden er blevet brugt på at pakke ud og stille an, så kaffemaskinen nu er sat til, der er strøm til computeren, og internettet fungerer. 
 
I samarbejde med en indretningsarkitekt har vi fået kontoret, præcis som vi ønskede os det - med rå plankevægge, store sprossede glaspartier og en hyggelig lille altan, hvor vi forhåbentlig kan holde møder i solen hele sommeren. Så selvom det formodentlig vil tage nogle uger at komme helt på plads, er vi allerede rigtig godt tilfredse med vores nye omgivelser – og vi glæder os til at byde kunder og samarbejdspartnere velkommen på vores nye adresse: Immervad 7,1, 8000 Aarhus C
 
Se flere billeder af kontoret på vores Facebook-side
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...