23. marts 2015
Travel Image 2015 er på gaden og rater 101 destinationer verden over
Travel Image 2015 er på gaden, og de nordiske turister har i år stemt Spanien ind på en førsteplads. Dermed kravler den sydeuropæiske destination syv trin op fra en ottendeplads i sidste års analyse. På anden- og tredjepladsen finder vi henholdsvis USA og Skotland, mens London er de nordiske turisters favoritdestination, når det kommer til storbyferier.

Spanien er de nordiske turisters favoritdestination. Det viser Relateds nye undersøgelse Travel Image 2015, som i dag er udkommet for andet år i træk. Sidste år kom Spanien ind på en ottendeplads, og destinationen har således formået at kravle hele syv pladser op ad listen og stjæle tronen fra sidste års vinder New Zealand.

- Den udvikling, vi ser, er et resultat af en proces, vi har gennemgået i mange år. Vi oplever en positiv udvikling i både udbud og efterspørgsel på rejser til Spanien. Både antallet af direkte fly og mængden af forskellige destinationer er steget betydeligt, forklarer Octavio González Manteca, der er direktør for Det Spanske Turistråd.
 
De nordiske respondenter har i analysen også rangeret deres storby-favoritter. Her kommer London ind på førstepladsen efterfulgt af New York og Paris.
 
Analysen viser desuden, at omkring 70 pct. af de nordiske turister forventer at bruge samme beløb eller mere på rejser i 2015, sammenlignet med 2014. 
 
Anden udgave af Travel Image
Den første udgave af Travel Image blev udgivet i 2014 og kortlagde de svenske, norske, finske og danske turisters holdninger til forskellige globale rejsemål. 
 
I år er samme undersøgelse gennemført igen for at kortlægge udviklingen. Undersøgelsen er således baseret på nye interviews med 2.200 repræsentativt udvalgte respondenter om deres oplevelser med eller holdning til 101 forskellige globale destinationer.
 
13 nye medlemmer i klubben
I år har vi tilføjet 13 nye lande i undersøgelsen. Det har vi delvist gjort på baggrund af de forandringer, der er sket i rejsebranchen, dels på baggrund af den store efterspørgsel, vi har oplevet fra nogle af de rejsedestinationer, der ikke var med på listen i 2014. Vi har brugt samme udregningsmetode i 2014 og 2015, og resultaterne er derfor nemme at sammenligne.
 
Nye informationer og meget mere data
Som en bonus har vi i år også valgt at tilføje en række tabeller, der giver et indblik i de nordiske turisters rejsevaner. Disse tabeller fortæller bl.a. om, hvor turisterne har været, hvilket indtryk de har af destinationerne samt hvem der klarer sig godt og hvem der klarer sig mindre godt. 

Se hele rapporten online
Download rapporten som PDF ved at klikke her.

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...