19. august 2014
Speeddating i Holland mellem 100 rejsemedier og destinationer
For 13. år i træk finder ”Meet the Dutch Travel Press” sted i november i Amsterdam. Her vil over 100 repræsentanter fra forskellige hollandske rejsemedier søge mod samme event for at få inspiration til rejse- og feriestof. Under arrangementet kan turistdestinationer fra ind- og udland promovere deres brand og produkt til den hollandske presse.

Som en del af det globale PR-netværk Travel Lifestyle Network har vi i Related mulighed for at sende turistdestinationer af sted til denne eksklusive event. TLN-netværket er verdens førende inden for turisme- og rejsebranchen, og bag arrangementet "Meet the Dutch Travel Press" står én af vores samarbejdspartnere fra netværket, Baltus Communications.

Som deltagende turistdestination får man mulighed for at promovere sin destination for hele den hollandske rejsepresse, for til begivenheden deltager et væld af forskellige medier som nationale og regionale aviser, uge- og månedsmagasiner, radio- og TV-programmer og bloggere.
 
Ud over turistdestinationer deltager også nationale og regionale turistråd, hotelkæder, turistattraktioner og flyselskaber. De er klar til at snakke og svare på spørgsmål fra nysgerrige journalister og bloggere, der går rundt og leder efter den næste gode historie.
 

Turisme

I turistbranchen er det vigtigt at have fingeren på pulsen, fordi der konstant dukker nye initiativer, tilbud og destinationer op. For at få turisterne i tale, skal kommunikationen være kreativ – ikke mindst fordi branchen i flere sammenhænge stadig arbejder på at komme på fode igen oven på finanskrisen. 

Related har i mange år fokuseret særligt på turistbranchen. Det betyder, at vi i dag sidder inde med en præcis specialistviden på området. Vi kender rejsemarkedet og turisterne - og vi kender de relevante kanaler. Det gælder, uanset om der skal udtænkes nye kommunikationskanaler, vedligeholdelse og udvikling af nationale brands, positionering af destinationer, turismekampagner på on-/offline kanaler, B2B markedsføring til agenter og flyselskaber osv.

Vores viden om branchen er stor, og den udvikler sig hele tiden, fordi vi hver dag arbejder sammen med en række af rejsebranchens nationale og internationale aktører om at sikre gennemslagskraft i deres markedsføring og kommunikation.

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...