9. juli 2013
Relateds teknologiafdeling har vokseværk
Relateds portefølje af teknologikunder er stærkt voksende – senest med tilføjelsen af en række spillere inden for hardwarebranchen: BenQ, Hauppauge Computer Works og FSP Group. FSP Group er et velkendt ansigt i Related, men nu udvides den eksisterende indsats til også at omfatte PR på nordisk plan.

Et af Relateds kerneområder er it- og teknologibrancherne. Flere års fokus på området har betydet en solid erfaring med ofte internationale teknologikunder, og på det seneste er endnu flere virksomheder blevet føjet til kundekartoteket.  
 
Derudover har vi netop udvidet samarbejdet med en af vores eksisterende kunder, nemlig FSP Group. Related assisterer allerede det taiwanske firma med forretningsudvikling i Norden, men for at optimere vækstvilkårene på de nordiske markeder, udvides samarbejdet fra 1. juli nu også til at omfatte en nordisk PR-indsats.
 
PR for én af verdens største skærmproducenter
En af de øvrige kunder, vi netop er begyndt at repræsentere, er taiwanske BenQ, der er én af verdens største skærm- og projektorproducenter. Virksomheden ønsker at øge kendskabsgraden i Danmark og dermed bedre understøtte salgsindsatsen, og virksomheden har derfor valgt at indgå et tæt samarbejde med Relateds teknologi-kyndige team.
 
Det betyder, at vi nu - med udgangspunkt i et nært samarbejde med BenQ’s nordiske hovedkvarter - har ansvaret for BenQ’s PR-aktiviteter i Danmark. 
 
Den danske B2C- og B2B-fokuserede it-presse har nu ét samlet referencepunkt i Danmark, hvor journalisterne kan få besvaret spørgsmål om alt lige fra produktnyheder til interviewforespørgsler. Vores in-house journalister og tekstforfattere arbejder både med produktnyheder centralt fra BenQ og forfatter også eget dansk indhold for at opnå den størst mulige effekt i medierne. Related står desuden for at udsende testeksemplarer af de seneste BenQ-produkter.
 
Amerikaner satser på YouTube og blogs i Norden
En anden nyhed i vores kundekartotek udgøres af amerikanske Hauppauge Computer Works, der er førende på sit felt inden for optagelse og streaming af spilvideoer. Flere og flere gør det nu om dage – udgiver spilvideoer på YouTube og live-streamer gameplay ud til hundred- eller tusindvis af fans, der ser videosekvenserne som et alternativ til den etablerede tv-underholdningsindustri. 
 
Som nordisk PR-bureau for Hauppauge samarbejder Related tæt med både den etablerede presse og med YouTubere og bloggere for at øge kendskabet til Hauppauges løsninger, der giver mulighed for at optage og dele spilvideoer via internettet – blot med ét tryk på en knap og uden at belaste computeren nævneværdigt.
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...