16. marts 2012
Relateds nye profil blev luftet i Berlin
Turismen er et af Relateds kerneområder – noget vi har understreget med vores nye internationale navn og fokus. Derfor var vi selvfølgelig på pletten, da hele verden mødtes i Berlin til den årlige ITB-messe. Messen bød på en masse positive oplevelser, men også en negativ set med de nationale briller.

Med godt 113.000 besøgende, små 11.000 deltagende og 7.000 journalister er ITB et mekka for turisme-networking og relationspleje, og det var netop dét, som Relateds to udsendte fik 3-4 dage til at gå med. En opgave, der er blevet lettere med det nye navn og skarpere internationale fokus.

Vi piskede rundt til møder med ligesindede og eventuelle nye kunder. På disse new bizz-møder fik de nye relationer et billede af, hvad vi kan tilbyde en rejsedestination; nemlig en sikker og grundig eksponering på det nordiske og europæiske marked.

Se her, hvordan det så ud i 2011.

Tourism Trademark
Udover new bizz-arbejdet var der også tid til at pleje eksisterende relationer. Related har i en årrække været medlem af det globale turismenetværk, Tourism Trademark, der er en organisation bestående af kommunikations- og marketingsbureauer fra hele verden. Fire gange om året – blandt andet på ITB – mødes vi og diskuterer nye muligheder, nye kunder og nye erfaringer.

Du kan læse mere om Tourism Trademark her.

Danmark mangler et skarpere brand
Selvom ITB Berlin på sædvanlig vis var en succes, så måtte vi desværre erfare, at VisitDenmarks stand ikke har ændret sig meget siden sidste år, hvor Danmark blev solgt på Lolland-Falster, SAS, Møn etc.

At Danmark ikke har et stærkere og mere ensrettet brand (fx Tivoli, Den Lille Havfrue, Legoland, Vesterhavet) på verdens største feriemesse er desværre et hovedrystende faktum – og især er det en skuffelse, at der ikke synes at være sket den mindste ændring over det seneste år.

Vi kan derfor desværre kun mene det samme, som vi gjorde for 10 måneder siden.

Vi håber, at det er anderledes på ITB 2013.
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...