22. marts 2013
Related indtog verdens største rejsemesse
Alle veje fører til Berlin, når det kommer til turisme. Verdens største rejsemesse er netop overstået, og Related var til stede for at udvikle både gamle og nye relationer.

Turisme er et vigtigt arbejdsområde i Related, og derfor var vi selvfølgelig også en del af verdens største rejse- og turismemesse, ITB, der fandt sted i Berlin den 6-10. marts.

Den er et mekka for rejseinteresserede og professionelle fra branchen, og i år var messehallerne fyldte af ikke mindre end 60.000 besøgende, repræsentanter fra 188 lande og 100 turist- og udenrigsministre.

To Related-medarbejdere tog turen fra Vejle til Berlin. De tre travle messedage gik bl.a. med pressemøder, hvor de forskellige lande præsenterede nyheder fra netop deres destination.

Erfaringsudveksling og Newbizz
Derudover bød Berlin-turen på massevis af møder med nuværende kunder og samarbejdspartnere. Heriblandt det internationale netværk, Tourism Trademark, som Related er en del af. Netværket består af kommunikationsbureauer med kunder fra turismebranchen.
 
- Samarbejdet i Tourism Trademark er værdifuldt for os, idet vi har mulighed for at spare og udveksle erfaringer med vores internationale kolleger fra branchen. Vi mødes ca. fire gange om året, og én af gangene er på ITB-messen i Berlin, fortæller direktør i Related, Henrik Koch.
 
ITB gav også rig mulighed for at møde nye, potentielle kunder blandt de mange destinationer, hoteller, flyselskaber osv. Vi glæder os til at se hvilke spændende projekter, de nye relationer vil føre med sig. 
 
Se billeder fra ITB 2013 her
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...