1. juni 2015
Related flytter hjem til Aarhus
Vores kontor i Havneparken i Vejle vil sandsynligvis bære præg af flytterod den næste måneds tid, for vi er allerede i fuld gang med at rydde op og rydde ud. I slutningen af måneden flytter Related nemlig tilbage til Aarhus, hvor det hele startede i 2003. Vi har sidste dag på kontoret i Vejle den 25. juni og glæder os til fremover at mødes med vores kunder og samarbejdspartnere i vores nye lokaler i hjertet af Aarhus.

Tilbage i 2003 blev det, der i dag hedder Related, stiftet som en del af ncom-koncernen – i et kontor på banegårdspladsen midt i Aarhus. Vi flyttede dog til Vejle, da reklamebureauet Aakjærs i 2009 overtog 75 % af virksomheden, men efter seks gode år i Vejle har vi besluttet at rykke teltpælene op – og flytte dem og vores skriveborde hjem til Aarhus C.

Siden Related i slutningen af 2012 købte Aakjærs (der i mellemtiden har skiftet navn til Opening)’s ejerandele i virksomheden tilbage, har drømmen om at komme tilbage til Aarhus – i egne gemakker - langsomt spiret. Og nu opstod muligheden. Vi har fundet et dejligt kontor på Immervad 7, midt i Aarhus, lige overfor Magasin, som vi glæder os til at flytte ind i 26. juni.
 
- En stor del af Relateds kunder er internationale destinationer og globale tech-brands, som vi som oftest mødes med ude i verden, så de lægger kun sjældent vejen forbi – og vil derfor næppe opleve den store forskel. For vores kunder på Vejle-egnen bliver køreturen selvfølgelig længere, men vi håber nu alligevel, de har lyst til at besøge os i vores nye hjem. Vi glæder os i hvert fald rigtigt meget til at vise vores nye lokaler frem og til igen at komme tættere på mange af de spændende muligheder og samarbejdspartnere, vi ved, Aarhus har at byde på, fastslår direktør og partner i Related, Henrik Koch.
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...