16. december 2013
Related bragte medier og it-firmaer sammen på TechBrief
Syv tech-brands og 16 journalister satte hinanden stævne i København, da Related arrangerede it- og gadget-eventen ”TechBrief CPH”. Journalisterne fik på afslappet vis indblik i de nyeste produkter, trends og teknologier, og eventen var så vellykket, at vi allerede planlægger en ny event i det nye år.

I en travl hverdag med stramme deadlines og mange udgivelser kan det være svært for journalister at nå at deltage i presse-events hos mange forskellige brands. Derfor afholdt Related i sidste uge TechBrief – en fælles presseevent, hvor forskellige brands fik mulighed for at præsentere deres sidste nye produkter for en række danske journalister fra it- og gadget–verdenen.  

Eventen fandt sted på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers, og de syv deltagende brands var Hauppauge, ADATA, FSP, BenQ, Synology, MOGA og AMD. Repertoiret spændte lige fra NAS-servere over hukommelsesenheder til flimmerfri skærme. 
 
En succes for alle parter
Dagen forløb over to eventblokke: Formiddagen gik med præsentationer, hvor hver producent introducerede deres brand og et udvalg af de hotteste produkter, mens de fremmødte journalister om eftermiddagen havde mulighed for at besøge hver enkel producents stand til produktdemonstrationer og en uformel snak om tidens trends og teknologier.

Det var et set-up, der begejstrede journalisterne. 
 
- TechBriefCPH er en rigtig god mulighed for at møde flere producenter ansigt til ansigt på en gang, og det er praktisk i en til tider hektisk hverdag. Som redaktør fik jeg rigtig mange inputs og blev opmærksom på produkter, som måske hidtil var fløjet under min it-radar, fortæller Mikkel William Nielsen, Test- og forbrugerredaktør ved Computerworld.dk/Comon.dk.
 
Også blandt de deltagende brands var der stor tilfredshed at spore.
 
- Kombinationen med at bringe medier og producenter sammen som ved TechBrief er virkelig god. Journalisterne var åbne, og det var fedt at få mulighed for at tale med dem personligt, siger Alex Rüdinger, Marketing Manager i ADATA Technology. 
 
Event med potentiale
- Jeg ser stort potentiale i denne slags events, hvor journalister og brands får lejlighed for at socialisere og diskutere nye trends og produkter, og jeg er glad for, at TechBrief CPH blev en succes. Alle parter har fået blod på tanden i forhold til en ny event, afslutter Kenneth Nygaard Knudsen, Account Manager og Head of Tech i Related. 
 
Se eksempler på medieomtale af eventen her:
 
Tweak.dk: TechBriefCPH - Part 1
Tweak.dk: TechBriefCPH - Part 2
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...