21. februar 2012
Related ansætter ny Tech-konsulent
Related har vokseværk og udvider nu holdet med en erfaren Tech-konsulent og teknologientusiast, der skal hjælpe eksisterende og nye kunder med forretningsudvikling på de nordiske markeder.

Relateds fokus på teknologisektoren har givet en række nye kunderelationer på dansk og nordisk basis, som vi er stolte af.  Derfor styrker vi vores Tech-team med ansættelsen af Thomas Jørgen Jacobsen pr. 1. februar 2013.

Thomas bliver ansat i rollen som Channel Consultant med fokus på at hjælpe teknologibrands med forretningsudvikling og markedsføring i Norden.
 
Thomas har en baggrund inden for markedsføring og virksomhedsøkonomi fra Westminster University og Kolding Købmandsskole.

Inden han kom til Related, arbejdede han med salg og markedsføring på konsulentbasis for elektronikfirmaet MSI. Han har tidligere bl.a. fungeret som freelancejournalist for danske og udenlandske teknologimedier og kommunikationskonsulent i hostingselskabet Surftown.
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...