29. januar 2015
Ny strategisk tekstforfatter til Related
Vi har travlt i Related, og derfor har vi netop opgraderet på tekstfronten med ansættelsen af Thomas Lykke Pedersen som vores nye strategiske tekstforfatter.

 Thomas er født med benene solidt plantet i den sydvestjyske muld, hvor der kan siges meget med få ord. Det efterlevede Thomas dog aldrig selv, og da han flyttede til Aarhus i 2007 blev talegaverne sat på prøve som først sælger og derefter assisterende talepædagog. Sidenhen har han taget to uddannelser inden for kommunikation og PR fra Handelshøjskolen i Aarhus, og fra januar 2015 tager han over som Relateds strategiske tekstforfatter.  
 
Med en professionel baggrund som bl.a. Brand Manager og PR-ansvarlig for den århusianske guldsmed To Form, Community Manager hos møbelproducenten 8000C og som skribent på modemagasinet Note har Thomas en interessant og bred kommunikationsbaggrund. De mange facetter gør ham i stand til at skrive skarpt og målrettet for alle vores kunder – uanset branche og målgruppe.
 
Thomas skrev i vinteren 13/14 speciale om, hvordan virksomheder kan skabe positive relationer med deres kunder, og vi er sikre på, at han kommer til at skabe gode relationer for Related.

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...