24. april 2017
Ny praktikant hos Related
Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet.

På vores Aarhus-kontor har vi i denne uge fået et nyt ansigt ved et af skrivebordene. Vores nye PR-assistent Ellen skal de næste måneder prøvet kræfter med bl.a. tekstproduktion, research, projektkoordinering og pressemeddelelser. Med norsk som sit andet modersmål, skal Ellen især hjælpe med at løse opgaver målrettet det norske marked. Ellen er nemlig halvt norsk og har levet halvdelen af sit liv i Norge, i en lille by ved Oslofjorden.

Ellens praktikforløb er et led i hendes studie, hvor hun læser Kommunikation og Mediastrategi på VIA University College i Aarhus på sjette semester. Ellen har desuden erfaring med kommunikation fra sit tidligere studiejob som online marketing konsulent.

- Jeg ser meget frem til at opleve hverdagen på et PR-bureau og er super spændt på at prøve kræfter med arbejdslivet og de mange spændende opgaver hos Related, fortæller Ellen.
 

Ellen Marie Hvam

Account Assistant
Kommunikation og mediestrategi på Via University College Aarhus
emh@related.dk
Dir. +45 70 23 35 77

Ellen læser kommunikation og mediestrategi på Via University College i Aarhus. Hos Related arbejder hun bl.a. med tekstproduktion, sociale medier, research og projektkoordinering. Hun har erfaring med diverse kommunikationsopgaver – blandt andet Google AdWords, kampagner på sociale medier og målgruppetænkning, fra sit tidligere studiejob hos reklamebureauet Outsource-dk. Ellen er halvt norsk og både skriver og taler derfor flydende norsk og dansk.

Når Ellen ikke er på kontoret eller studiet, tilbringer hun helst tiden med venner og familie – gerne på en gåtur langs stranden eller med en sludder på en hyggelig café i Aarhus. Når hun skal koble helt af, gør hun det gerne med en kop kaffe og en god krimi. Derudover holder hun meget af at rejse og opleve verden. Om det er på rygsækrejse i Thailand eller en shoppingtur til New York, tager hun gladeligt afsted, så snart muligheden byder sig.

 

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...