4. august 2016
Ny PR-aspirant hos Related
Sommerferien er så småt ved at være ovre, og Related har allerede rygende travlt. Derfor er vi glade for at kunne byde velkommen til vores nye praktikant Louise, som glæder sig til at prøve kræfter med hverdagen i et PR-bureau.

Med en lang række nye kunder og spændende opgaver i sigte er ferien kun knap forbi – men kontoret er allerede fyldt med duften af kaffe og lyden af klimprende tasteturer. Bag en af skærmene sidder kontorets nyeste ansigt Louise, som de næste fire måneder skal hjælpe med opgaver som projektkoordinering, pressemeddelelser, afrapportering og research – primært for Relateds it- og teknologikunder.

Louise er på sidste år af kandidatuddannelsen i Medievidenskab ved Aarhus Universitet med tilvalg i journalistik og har tidligere erfaring med en bred vifte af kommunikationsopgaver fra sit studiejob ved Hospitalsenheden Horsens. Efter en lang sommerferie, som bød på farverig rundrejse på Cuba, er bøger og backpack nu skiftet ud med kontorplads og computer hos Related.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med alle opgaverne og prøve kræfter med arbejdslivet og dagligdagen hos et PR-bureau, fortæller Louise.

Louise er den ene af de to praktikanter, der det kommende semester skal være en del af Related-teamet. Den 22. august byder vi velkommen til den anden praktikant, Maibritt, der vil blive tilknyttet vores turisme-kunder.
 

Louise Vandel

Account Assistant
Stud.mag Medievidenskab
lov@related.dk
Dir. +45 70 23 35 77

Louise læser på kandidatuddannelsen i Medievidenskab ved Aarhus Universet. Hos Related skriver hun nyhedsbreve, webtekster og pressemeddelelser, laver research og hjælper med at arrangere events.

Når Louise holder fri, nyder hun at koble af med en ridetur på sin hest, da hun tidligere er konkurrencerytter i dressur. Derudover er hun ofte at finde på spinningcyklen i håbet om snart at kunne skifte den ud med en rigtig landevejsracer. Ellers bruger Louise sin fritid sammen med venner og familie og siger aldrig nej til en hyggelig aften i godt selskab.

Louise har tidligere erfaring med en bred vifte af kommunikationsopgaver for Hospitalsenheden Horsens.

 

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...