29. september 2014
Ny destinationsrapport om Grækenland fremlagt i Athen
Hvem vil rejse til Grækenland? Det ville den græske turistbranche gerne vide. Derfor blev Related, repræsenteret ved partner og adm. direktør Henrik Koch, inviteret til Athen for at fremlægge en nylig udarbejdet destinationsrapport. Den kortlægger de nordiske turisters rejseadfærd, som det solbeskinnede, middelhavsland kan drage nytte af.

Indsigt i turismebranchen
Hvis man vil have flere turister til sit land, er man nødt til at kende til deres behov og rejsevaner. Derfor havde North Events, et græsk event- og marketingsbureau for den græske turismebranche, bedt Related om at udarbejde og fremlægge en destinationsrapport om Grækenland, der svarer på disse spørgsmål. 
 
Udover at svare på de spørgsmål fremlagde Henrik Koch også konkrete strategiske forslag til at udnytte den nye viden og indsigt fra destinationsrapporten.
 
Related har igennem en lang periode oparbejdet et stort kendskab til turismebranchen i norden. Det kulminerede i foråret, da rapporten Travel Behaviour & Destination Images 2014 udkom. Den kortlægger i detaljer de nordiske turisters rejsevaner, -præferencer og -adfærd. Derfor vil Related være en naturlig partner for destinationer, der gerne vil have strategisk sparing på det nordiske marked. 
 
Succesfuld præsentation
Destinationsrapporten blev præsenteret på pressekonferencen Grekland Panorama for over 100 mennesker, der tog godt imod den.
 
- Related har været en værdifuld partner i vores kommunikation til det græske turistmarked. Vi er begejstrede for at have deres ekspertise og viden om, hvordan vi skal målrette og anvende vores markedsføring. Deres bidrag har været betydelige, og vi ser frem til at arbejde med dem på flere andre projekter, siger Leonidas Babanis, General Manager for North Events.
 
Destinationsrapporten er opdelt i otte kapitler, hvor der blandt andet findes en imageanalyse af Grækenland, en opgørelse over hvor mange der har og vil besøge landet  samt en segmentbeskrivelse af landets målgruppe. Rapporten er så detaljeret, at det er muligt at finde ud af målgruppens feriebudget, informationssøgning, bookingproces, hvornår på året de rejser og hvilke kriterier de vælger ferie ud fra. Destinationsrapporten kan også udarbejdes på 88 andre destinationer end Grækenland.
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...