26. maj 2014
Make-over i turismeafdelingen
Relateds turismeafdeling vokser. Derfor syntes vi, der var brug for nye rammer, og vi brugte en eftermiddag på at give afdelingen en make-over med masser af grønne planter, flotte souvenirs fra både kunder og egne rejser samt nyt på væggene. Det flotte resultat blev fremvist til resten af bureauet til en lille fernisering med morgenmad og mimosaer.

Hvis man for en uge siden besøgte den nederste del af Relateds kontor, ville man ikke umiddelbart bemærke, at de ansatte i afdelingen til daglig beskæftiger sig med turismekunder fra hele verden. Men kigger man forbi i dag, er man ikke i tvivl.
 
- Vi synes, at vi havde brug for nye rammer. Vores afdeling med turismekunder vokser, og derfor vil vi gerne gøre det tydeligt, at vi i denne ende af storrumskontoret beskæftiger os med turisme og rejser. Det, synes vi, er lykkedes rigtig godt med den nye udsmykning, siger Karin Toftegaard Matthiesen, der er Account Executive i Related.
 
Fire ure, 12 grønne planter og en masse presseklip
For at skabe rejse- og turismestemning i afdelingen, er de store vinduer blevet fyldt med grønne planter og safaridyr, reolerne fyldt med rejsemagasiner og souvenirs, og på væggen hænger nu fire ure, som viser hvad klokken er i Singapore, Nairobi, Vejle og Santo Domingo. Samtidig er der lavet to store opslagstavler med plads til presseklip genereret af Relateds PR-aktiviteter samt en kridttavle, hvorpå vi kan skrive vores næste rejsemål – som pt. er Grækenland, Italien og Rømø i ferieregi og Kenya i forretningsøjemed.
 
Turismeafdelingen har fået et gevaldigt løft, hvilket resten af Related fik lov at beundre ved en lille fernisering, hvor turismeafdelingen bød på morgenmad, der bl.a. inkluderede nogle kreative banan-delfiner, mimosaer og hjemmebagte boller.
 
Flere billeder fra afdelingen og arrangementet kan ses her 
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...