4. marts 2013
Jorden rundt på en weekend i Herning
Caribien, Sydeuropa og Sydvestjylland – de besøgende kom vidt omkring på den netop overståede rejsemesse, "Ferie for alle" i Herning. Det samme gjorde Related, der stod for at repræsentere flere af vores kunders destinationer og vejlede de besøgende om valg af alt fra attraktioner til campingpladser.

Udover råd og vejledning på de respektive stande bød de tre messedage også på konkurrencer med mulighed for at vinde rejser, uddeling af smagsprøver til de 63.000 besøgende samt pleje af relationer til rejsejournalister og – arrangører. Alt i alt en travl, men veloverstået rejsemesse, der er den største af sin slags i Skandinavien.

Kroatien populær som aldrig før
Danskerne er vilde med Kroatien. Antallet af danske turister i Kroatien steg med 10 % i 2012, sammenlignet med 2011, og middelhavslandet med de mange øer, pittoreske rivieraer og grønne bjerge var igen i år et stort trækplaster for de solhungrende, danske gæster på rejsemessen.

Én af de nye, kroatiske perler er Kvarner-bugten. I år var der således anledning til at opdatere rejsejournalister og - arrangører på netop denne region, der bl.a. tilbyder wellness- og økocamping. Dette skete på en presseevent fredag, der traditionelt er rejsejournalisternes store dag på messen.

Eventen var velbesøgt med både rejsejournalister og rejsearrangører, der udover input om Kvarner-regionen som destination også fik smagsprøver på lokale specialiteter og brandy fra de enkelte øer i bugten.

Ouzo, egyptisk dans og turistdestinationer i rivende udvikling
Den græske stand lokkede også med smagsprøver i form af den græske nationaldrik, Ouzo. Related bistod med uddelingen, samt udlodningen af flere rejser til Grækenland. Begge dele var populære indslag, som tiltrak nysgerrige gæster, der samtidigt fik nyttig rejseinformation om det græske øhav.

Det Egyptiske turistråd, der også er kunde hos Related, bidrog ligeledes med eksotiske indslag. På scenen i Europahallen kunne der opleves traditionel egyptisk dans, som ikke kunne undgå at bringe selv den mindst rejselystne i den rette stemning til en ferie blandt pyramiderne.

Den Dominikanske Republik var med sine hvide sandstrande et eksotisk indslag i sig selv. Landet er i en rivende udvikling som turistdestination, og flere danske rejseudbydere har i 2012 udvidet programmet med direkte fly dertil. Det caribiske ferieparadis var dermed også genstand for stor opmærksomhed i Herning.

Derudover bød messen på møder med Det Tjekkiske Turistråd og Destination Sydvestjylland, som også er blandt Relateds turismekunder.
 

 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...