28. februar 2011
ITB Berlin - få hele verden på fem dage
Den 9.-13. marts danner 160.000 m2 i Berlin rammerne om dette års ITB Berlin rejsemesse. Og i løbet af de fem dage vil ca. 180.000 mennesker lægge vejen forbi messen. Derfor vil Related hoppe på Berlin-ekspressen og tøffe mod verdens førende travel trade messe og vise resten af verden, hvad vi kan.


Med omkring 180.000 besøgende er ITB Berlin den førende messe inden for rejseindustrien. På de 160.000 m2 vil 10.000 udstillere fra 180 lande repræsentere alle grene af rejsebranchen – alt lige fra destinationer og flyselskaber til rejsebureauer og rejseagenter. Så der burde være noget for enhver smag.    

Som Tourism Trademarks skandinaviske repræsentant vil Related have en stand på messen. Det udstillingsvindue skal give de besøgende et indblik i, hvad Related kan tilbyde, og hvad vi laver for vores kunder.

- Messen i Berlin spiller en væsentlig rolle i vores internationale arbejde, da vi kan vise vores kunder frem på den internationale scene. Men vi vil selvfølgelig også forsøge at stifte nye bekendtskaber, smiler Relateds trade og marketing-specialist Pia Sørensen, der ser frem til at møde nye mennesker fra alle verdens hjørner.

Adm. direktør Henrik Koch fortsætter: - På en messe som ITB Berlin får vi mulighed for at vise den internationale rejsebranche, hvad vi kan tilbyde. Vores kundeportefølje inden for turismefeltet vokser stødt og spænder bredt. Derfor er det vigtigt for os at være til stede, når hele verden er samlet ét sted.

ITB Berlin starter d. 9. marts og slutter den 13. marts. Så hvis du har mulighed for det, så kig forbi Tourism Trademarks stand i hal 5,3 stand 116. Vores to udsendte vil efter messen give os indblik i deres oplevelser i Berlin.

Læs mere om ITB Berlin her

 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...