5. september 2011
Guide: Sådan får du bedre idéer
Idéer er ikke forbeholdt smarte, café latte-reklamefolk på Vesterbro. Alle mennesker får idéer – det er også en idé at finde på en julegave – men en lille indsats kan gøre dig meget bedre til at få idéer. Det handler om opmærksomhed, struktur og fine fejlskud.
I Related arbejder vi løbende med idégenerering. Vi mener ikke, at man kan få gode idéer nok, og derfor giver vi her vores opskrift på, hvordan man får flere og bedre idéer. Helt kvit og frit.
De første råd handler om stemningen i en idéproces, dernæst er der input om konkrete teknikker, og endelig er der et par råd om, hvordan man udvælger de bedste idéer.
Der findes et hav af forskellige idéteknikker, man kan muntre sig med, men mange af dem bygger på brainstorm og associationsmetoder. Derfor fokuserer denne guide på brainstorm (både individuel og fælles) samt det, vi kalder, styrede associationer.
1. Adskil kreativ tænkning og kritisk tilgang
Man kan ikke tænke kreativt samtidig med, at man vurderer idéer og er kritisk. Sørg for, at der er skarpe linjer imellem, hvornår der genereres idéer, og hvordan der vurderes, diskuteres og kritiseres. Sæt tid på faserne.
2. Brug en enkel metafor for faserne
I Related bruger vi ordene ”Grøn zone” og ”Rød zone”. Grøn zone er der, hvor vi spytter idéer ud, hvor vi ikke er bange for at sige noget dumt, og hvor vi siger ja til alle vores indfald. Rød zone er der, hvor vi vurderer de fremkomne idéer. Dér, hvor vi grupperer, diskuterer og kritiserer idéerne. Ved at have et fælles sprog kan vi venligt påpege, hvis en deltager kritiserer idéer, mens vi er i gang med at generere dem. ”Du er i rød zone nu”.
3. Hil de dårlige idéer
Det kan være svært at komme i gang med en brainstorm. De fleste vil nødig være den første til at sige en idé, for hvad nu hvis den er dårlig? Selv om den første idé måske hverken giver et verdenspatent eller Nobelprisen, så fortjener den respekt. Den sætter gang i processen. Den første bidragyder tager en for holdet, og det bør kaste anerkendende nik af sig.
Hvis det stadig er svært, så prøv med en omvendt brainstorm – fx hvordan kan vi få færre kunder ind i butikken? *Pil skiltet ned. *Sæt bomme op i døren. *Del løbesedler ud med et budskab om, at der er døde dyr ind i butikken. Prøv så at vende det hele om igen og sig det modsatte af de fremkomne idéer. *Gør skiltet tydeligere eller anderledes etc. I det hele taget er ”dårlige” idéer perfekte trædesten for gode idéer.
4. Sig ja
”Ja” er det centrale ord i en fase, hvor man skal have idéer. Sig ja til dine egne indfald, til andres og til det kaos, der kan opstå. Når man genererer idéer, forlader man den sikre havn og dyrker det anderledes og det ukendte. Indstil dig på det. Sig ja til idéer, selv om de er på kant med økonomien, rammerne, tyngdeloven, plejer-mentaliteten etc. Det, der virker underligt lige umiddelbart, kan være morgendagens gode idé. Tænk på, hvad Thomas J. Watson, bestyrelsesformand for IBM, sagde i 1943: I think there is a world market for about five computers.
5. Væk med mails
Idégenerering kræver opmærksomhed. Man skal være opmærksom på de indfald, som rumsterer indeni i én, og man skal være opmærksom på de andres input. Det kan bringe helt nye steder hen og give dig idéer, du aldrig have tænkt på. Det vil sige, at når man genererer idéer, er der ingen, der tjekker mails eller skriver sms’er.
Samtidig er det vigtigt, at der er noget energi i rummet. Ikke sådan åh-jeg-kan-mærke-jordstråler-agtigt. Men folk skal ikke sidde og hænge henover bordene. Lav eventuelt sessionen stående. Eller smid en energizer ind undervejs for at gå dynamikken tilbage i rummet. Se eksempler på energizers her på Teknologogisk Instituts hjemmeside
6. Frem med tid og kuglepenne
Tidspresset er idéernes ven. Sæt tid på, når der skal genereres idéer. Brug måske 10 minutter til en individuel brainstorm, 10 minutter på styrede associationer (se punkt 8), og slut af med 10 minutters brainstorm i plenum på baggrund af de idéer, der allerede er kommet på bordet.
Hver deltager skal skrive sine egne idéer ned. Det kan være på servietter, blokke eller post-its. Det sidste vil ofte være en fordel, fordi man kan skrive én idé pr. seddel, hvilket gør det nemmere at håndtere efterfølgende. Det bør ikke være på computer.
7. Vælg en anden location
Overvej om I kan udvikle idéerne et andet sted, end I plejer. Bevæg jer ud fra det traditionelle mødelokale. Hvad sker der med processen, hvis I tager idégeneringen i køkkenet? På brandtrappen? På et grønt område?
Man kan ofte få en masse inspiration forærende ved at ændre på den givne location. Hvis ikke I har mulighed for at gå ned på gaden, så prøv at sidde på en anden måde i mødelokalet. Måske på bordet? Måske under bordet?
8. Indfør begrænsninger
Når vi udvikler idéer i Related, bruger vi ofte styrede associationer. Det er en teknik, hvor man tvinger hjernen i en bestemt retning via billeder, tilfældige ord, lyde, farver, etc. Det vil sige, at man krydser ”problemet” (det, man forsøger at finde idéer til) med noget, der normalt ikke hører sammen. Associationerne kan inddeles i fire typer: Bogstavelig. Kontekst. Metaforisk. Personlig.
Vi bruger typisk billeder som styrede associationer, og vi lader hver billede være fremme et par minutter, inden vi skifter til næste billeder og dermed næste associations-univers. Hver person skriver idéer ned på post-its undervejs.
Vi bruger udelukkende billeder med et enkelt udtryk (et øre, vand, bestik, en bil etc.), fordi komplekse billeder kan give en sværm af associationer, og derfor ender det med at blive nytteløst. Jo strammere tøjlerne er, jo nemmere er det at få idéer. Tænk på, hvordan det er at skrive en fristil med helt åbne rammer kontra en stil om dit forhold til julen. Eller tænk på dogme-filmene. De blev ikke kreative pletskud på trods af de snævre dogmebånd. Men på grund af dem. Instruktørerne havde en masse begrænsninger, og det hjalp dem med udfolde deres kreativitet, og det gav som bekendt dansk film en ny guldalder.
9. Byg videre på hinandens idéer
Vi plejer at have en individuel brainstorm, en runde med styrede associationer og endelig en brainstorm i plenum. De to første runder sørger for, at der er et godt fundament af alle mulige og umulige idéer, og den tredje runde, der altså foregår i fællesskab, bygger oven på fundamentet.
Vi bruger de idéer, der allerede er på bordet, til at associere videre. Kan idéen blive endnu bedre? Kan man gøre noget beslægtet på et andet område? Kan to idéer slås sammen til et helt koncept? At vi snakker om idéerne i fællesskab åbner nogle nye døre. Nye idéer kommer til. Andre idéer bliver twistet og videreudviklet.
10. Vurdér idéerne
Nu er det tid til rød zone. Forsøg i første omgang at gruppere idéerne, så I har overblik over kategorierne. Fjern gengangere, halve idéer og lignende. Og nu begynder den krævende udvælgelsesproces.
Hver deltager i idéprocessen vælger tre eller fem favoritter ud. Gør det ud fra idéens originalitet, enkelthed, tidsramme og økonomi. En idé, der handler om 231 helikoptere, en ubåd og et kuld komodovaraner, kan måske være fin. Men hvis det skal klemmes ind i et budget på 30.000 kroner, er det måske ikke den allerbedste idé. Men lad være med at smide de bortsorterede idéer væk. Læg dem til side og brug dem som inspiration en anden god gang.
Hvis bunken af udvalgte idéer, er for stor, kan I tage en ny runde, hvor deltagerne vælger en eller flere favoritter. Derefter skal idéerne analyseres og diskuteres. Hvad kan lade sig gøre? Hvilken idé giver den største effekt – for færrest ressourcer? Hvordan positionerer idéen organisationen i forhold til konkurrenterne?
Klap de andre deltagere i idéprocessen på skuldrene, når I er enige om den idé eller de idéer, I vil satse på,
Måske kræver det endnu en omgang idéudvikling, når idéen skal gøres til et konkret tiltag. Det kan for eksempel være i forhold til setup, udseende, praktiske udførelse etc.. I givet fald kan du hive denne guide frem igen.
God fornøjelse med idéerne.
Related
I Related arbejder vi løbende med idégenerering. Vi mener ikke, at man kan få gode idéer nok, og derfor giver vi her vores opskrift på, hvordan man får flere og bedre idéer. Helt kvit og frit.
De første råd handler om stemningen i en idéproces, dernæst er der input om konkrete teknikker, og endelig er der et par råd om, hvordan man udvælger de bedste idéer.
Der findes et hav af forskellige idéteknikker, man kan muntre sig med, men mange af dem bygger på brainstorm og associationsmetoder. Derfor fokuserer denne guide på brainstorm (både individuel og fælles) samt det, vi kalder, styrede associationer.
1. Adskil kreativ tænkning og kritisk tilgang
Man kan ikke tænke kreativt samtidig med, at man vurderer idéer og er kritisk. Sørg for, at der er skarpe linjer imellem, hvornår der genereres idéer, og hvordan der vurderes, diskuteres og kritiseres. Sæt tid på faserne.
2. Brug en enkel metafor for faserne
I Related bruger vi ordene ”Grøn zone” og ”Rød zone”. Grøn zone er der, hvor vi spytter idéer ud, hvor vi ikke er bange for at sige noget dumt, og hvor vi siger ja til alle vores indfald. Rød zone er der, hvor vi vurderer de fremkomne idéer. Dér, hvor vi grupperer, diskuterer og kritiserer idéerne. Ved at have et fælles sprog kan vi venligt påpege, hvis en deltager kritiserer idéer, mens vi er i gang med at generere dem. ”Du er i rød zone nu”.
3. Hil de dårlige idéer
Det kan være svært at komme i gang med en brainstorm. De fleste vil nødig være den første til at sige en idé, for hvad nu hvis den er dårlig? Selv om den første idé måske hverken giver et verdenspatent eller Nobelprisen, så fortjener den respekt. Den sætter gang i processen. Den første bidragyder tager en for holdet, og det bør kaste anerkendende nik af sig.
Hvis det stadig er svært, så prøv med en omvendt brainstorm – fx hvordan kan vi få færre kunder ind i butikken? *Pil skiltet ned. *Sæt bomme op i døren. *Del løbesedler ud med et budskab om, at der er døde dyr ind i butikken. Prøv så at vende det hele om igen og sig det modsatte af de fremkomne idéer. *Gør skiltet tydeligere eller anderledes etc. I det hele taget er ”dårlige” idéer perfekte trædesten for gode idéer.
4. Sig ja
”Ja” er det centrale ord i en fase, hvor man skal have idéer. Sig ja til dine egne indfald, til andres og til det kaos, der kan opstå. Når man genererer idéer, forlader man den sikre havn og dyrker det anderledes og det ukendte. Indstil dig på det. Sig ja til idéer, selv om de er på kant med økonomien, rammerne, tyngdeloven, plejer-mentaliteten etc. Det, der virker underligt lige umiddelbart, kan være morgendagens gode idé. Tænk på, hvad Thomas J. Watson, bestyrelsesformand for IBM, sagde i 1943: I think there is a world market for about five computers.
5. Væk med mails
Idégenerering kræver opmærksomhed. Man skal være opmærksom på de indfald, som rumsterer indeni i én, og man skal være opmærksom på de andres input. Det kan bringe helt nye steder hen og give dig idéer, du aldrig have tænkt på. Det vil sige, at når man genererer idéer, er der ingen, der tjekker mails eller skriver sms’er.
Samtidig er det vigtigt, at der er noget energi i rummet. Ikke sådan åh-jeg-kan-mærke-jordstråler-agtigt. Men folk skal ikke sidde og hænge henover bordene. Lav eventuelt sessionen stående. Eller smid en energizer ind undervejs for at gå dynamikken tilbage i rummet. Se eksempler på energizers her på Teknologogisk Instituts hjemmeside
6. Frem med tid og kuglepenne
Tidspresset er idéernes ven. Sæt tid på, når der skal genereres idéer. Brug måske 10 minutter til en individuel brainstorm, 10 minutter på styrede associationer (se punkt 8), og slut af med 10 minutters brainstorm i plenum på baggrund af de idéer, der allerede er kommet på bordet.
Hver deltager skal skrive sine egne idéer ned. Det kan være på servietter, blokke eller post-its. Det sidste vil ofte være en fordel, fordi man kan skrive én idé pr. seddel, hvilket gør det nemmere at håndtere efterfølgende. Det bør ikke være på computer.
7. Vælg en anden location
Overvej om I kan udvikle idéerne et andet sted, end I plejer. Bevæg jer ud fra det traditionelle mødelokale. Hvad sker der med processen, hvis I tager idégeneringen i køkkenet? På brandtrappen? På et grønt område?
Man kan ofte få en masse inspiration forærende ved at ændre på den givne location. Hvis ikke I har mulighed for at gå ned på gaden, så prøv at sidde på en anden måde i mødelokalet. Måske på bordet? Måske under bordet?
8. Indfør begrænsninger
Når vi udvikler idéer i Related, bruger vi ofte styrede associationer. Det er en teknik, hvor man tvinger hjernen i en bestemt retning via billeder, tilfældige ord, lyde, farver, etc. Det vil sige, at man krydser ”problemet” (det, man forsøger at finde idéer til) med noget, der normalt ikke hører sammen. Associationerne kan inddeles i fire typer: Bogstavelig. Kontekst. Metaforisk. Personlig.
Vi bruger typisk billeder som styrede associationer, og vi lader hver billede være fremme et par minutter, inden vi skifter til næste billeder og dermed næste associations-univers. Hver person skriver idéer ned på post-its undervejs.
Vi bruger udelukkende billeder med et enkelt udtryk (et øre, vand, bestik, en bil etc.), fordi komplekse billeder kan give en sværm af associationer, og derfor ender det med at blive nytteløst. Jo strammere tøjlerne er, jo nemmere er det at få idéer. Tænk på, hvordan det er at skrive en fristil med helt åbne rammer kontra en stil om dit forhold til julen. Eller tænk på dogme-filmene. De blev ikke kreative pletskud på trods af de snævre dogmebånd. Men på grund af dem. Instruktørerne havde en masse begrænsninger, og det hjalp dem med udfolde deres kreativitet, og det gav som bekendt dansk film en ny guldalder.
9. Byg videre på hinandens idéer
Vi plejer at have en individuel brainstorm, en runde med styrede associationer og endelig en brainstorm i plenum. De to første runder sørger for, at der er et godt fundament af alle mulige og umulige idéer, og den tredje runde, der altså foregår i fællesskab, bygger oven på fundamentet.
Vi bruger de idéer, der allerede er på bordet, til at associere videre. Kan idéen blive endnu bedre? Kan man gøre noget beslægtet på et andet område? Kan to idéer slås sammen til et helt koncept? At vi snakker om idéerne i fællesskab åbner nogle nye døre. Nye idéer kommer til. Andre idéer bliver twistet og videreudviklet.
10. Vurdér idéerne
Nu er det tid til rød zone. Forsøg i første omgang at gruppere idéerne, så I har overblik over kategorierne. Fjern gengangere, halve idéer og lignende. Og nu begynder den krævende udvælgelsesproces.
Hver deltager i idéprocessen vælger tre eller fem favoritter ud. Gør det ud fra idéens originalitet, enkelthed, tidsramme og økonomi. En idé, der handler om 231 helikoptere, en ubåd og et kuld komodovaraner, kan måske være fin. Men hvis det skal klemmes ind i et budget på 30.000 kroner, er det måske ikke den allerbedste idé. Men lad være med at smide de bortsorterede idéer væk. Læg dem til side og brug dem som inspiration en anden god gang.
Hvis bunken af udvalgte idéer, er for stor, kan I tage en ny runde, hvor deltagerne vælger en eller flere favoritter. Derefter skal idéerne analyseres og diskuteres. Hvad kan lade sig gøre? Hvilken idé giver den største effekt – for færrest ressourcer? Hvordan positionerer idéen organisationen i forhold til konkurrenterne?
Klap de andre deltagere i idéprocessen på skuldrene, når I er enige om den idé eller de idéer, I vil satse på,
Måske kræver det endnu en omgang idéudvikling, når idéen skal gøres til et konkret tiltag. Det kan for eksempel være i forhold til setup, udseende, praktiske udførelse etc.. I givet fald kan du hive denne guide frem igen.
God fornøjelse med idéerne.
Related
Om Related
Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.
Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.
Læs mere