3. januar 2013
Openings direktør går til Related
Leif Bojesen – tidligere adm. direktør hos vores søsterselskab Opening – tiltræder i dag som kontaktchef hos Related. Han bliver samtidig en del af den nye ejerkreds, som har købt Openings andel på 75 pct.

I dag får Related sin første kontaktchef, når Leif Bojesen tiltræder. Han har siden 1998 – med et enkelt års undtagelse – været adm. direktør hos reklamebureauet Opening – det tidligere Aakjærs.

- Leif er en kæmpe kompetence på kommunikationsområdet, og han har et stort netværk i regionen. Vi glæder os over at kunne tilknytte så stærk en kompetence, som samtidig matcher vores strategi om at satse på regionale kunder perfekt, fortæller direktør Henrik Koch.

Ny ansættelse – gammel i gårde
Selvom der er tale om en nyansættelse, er der ikke tale om en ny relation.

- Vi har arbejdet sammen med Leif på flere planer i tre år. På at sikre og udbygge samarbejdet mellem Opening og Related, men også helt konkret på en række kommunikationsopgaver. Vi har altid haft et strålende samarbejde, og jeg føler mig meget privilegeret over at få muligheden for at ansætte en mand i så vigtig en funktion, vurderer Henrik Koch.

Samtidig kender Leif Bojesen kulturen i Related, ligesom han har arbejdet sammen med alle medarbejderne tidligere, så oplæringen er hurtigt overstået.

- Jeg har igennem de sidste tre år haft et blændende godt samarbejde med Related, og da lejligheden bød sig, var det en god mulighed for mig for at komme til at arbejde med det, der ligger mit hjerte nærmest; kontakten til kunderne og deres respektive projekter. Når det så samtidig kan gøres i et PR-bureau, jeg kender i forvejen - ja, så var der ikke langt fra tanke til handling, fortæller Leif Bojesen.

Ny ejerkreds
I samme omgang har Henrik Koch (som i forvejen ejede 25 pct.), Leif Bojesen, bestyrelsesformand Leif Bergmann og PR-konsulent Trine Abild opkøbt Openings ejerandel i Related på 75 pct. Dermed er ejerskabet forankret hos en kreds af medejere, der alle har deres daglige gang i Related.
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...