31. august 2015
10 nye internationale partnere i 2015
Related har siden 2010 været en del af det globale PR-netværk Travel Lifestyle Network. Netværket bygger bro mellem kommunikations- og PR-bureauer, som har specialiseret sig inden for turisme og livsstil over hele verden. Hele 10 nye medlemmer har nu tilsluttet sig netværket i 2015, hvilket er med til at styrke både den lokale og globale brancheforståelse.

Inden for de seneste måneder har Relateds globale PR-netværk Travel Lifestyle Network (TLN) vokset sig endnu større. Related har været en del af netværket siden den spæde start, og det vækker derfor stor begejstring, at 10 nye kommunikations- og PR-bureauer fra hele verden har valgt at tage del i det globale samarbejde, der forbinder globale bureauer inden for turisme- og livsstilsbranchen. 
 
- Der er ingen tvivl om, at vores i forvejen stærke branchenetværk er blevet endnu stærkere, efter at yderligere ti kompetente bureauer har sluttet sig til os i 2015. Det giver os mulighed for – på vegne af vores kunder – at eksekvere globale strategier og aktiviteter via vores internationale netværk, forklarer Henrik Koch, der er direktør i Related.
 
Med de 10 nye medlemmer er netværket oppe på 21 bureauer og dækker nu sammenlagt mere end 25 lande verden over. Medlemmernes kunder tæller alt fra destinationer, hoteller og flyselskaber til livsstilsbrands og meget mere. Blandt Relateds nye partnerbureauer finder man repræsentanter fra bl.a. Indonesien, Canada, Spanien og Malaysia. 
 
Et vigtigt samarbejde på tværs af landegrænser
Relateds samarbejde med partnerbureauer fra hele verden er med til at skabe en lokal og global brancheforståelse, som følger med udviklingen. Alle medlemmer af TLN er specialister i kommunikation inden for deres specifikke region. På grund af den vidensdeling, der strømmer inden for netværket, kan Related via netværket tilbyde sine kunder et endnu større netværk af specialiseret viden på lokale markeder over hele verden og styrke relationen for de kunder, som befinder sig inden for turisme- og livsstilskategorien.
 
Mere information om Travel Lifestyle Network kan findes på www.travellifestylenetwork.com
 
Desuden har TLN sin egen Facebook-side og Twitter-profil, hvor det er muligt at blive opdateret om internationale turismenyheder og –trends.

De 21 bureauer i Travel Lifestyle Network er:
  • Anne Wild and Associates (Australien)
  • Related (Skandinavien)
  • Groupexpression (TQC & Expression) (Frankrig)
  • KRPN Network GMBH (Tyskland)
  • PR & Go Up Communication Partners (Italien)
  • Dechmann Communication (Luxembourg)
  • Gretz Communications AG (Schweiz)
  • Baltus Communications (Holland)
  • Tourreps (Holland)
  • McCluskey International (Storbritannien)
  • Zapwater Communications Inc.
  • GHC Asia (Kina)
  • GEOMC (Sydkorea)
  • Travelreps (Polen)
  • Message in a Bottle (Portugal)
  • Fever Pitch Marketing Communication Inc. (Canada)
  • Agrakom PR (Indonesien)
  • HDF Representations (Israel)
  • Priority Communications (Malaysia)
  • Promotourist (Spanien)
  • LMS Consultancy (Rusland) 
 
 
 

Om Related

Related er et moderne PR-bureau, der arbejder målrettet med pleje af virksomheder og organisationers omdømme og relationer til omverdenen. Det gør vi både på de platforme, du selv ejer, og på de platforme, du ikke kan kontrollere.

Vi tænker PR bredt. Vi tror ikke på at være eksperter inden for alle kommunikationsdisciplinerne. Men vi tror på at være specialister inden for PR, og på at tænke kreativt og innovativt hver eneste dag. Faktisk tror vi, det er den rigtige – og eneste – vej at gå som moderne PR-bureau.

Læs mere

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...