1. Månedens største kommunikationsfaglige udfordring?
Den største udfordring i årets første vintermåneder har klart været at kunne tænke en klar kommunikationsstrategisk tanke trods alle de vira og infektioner, der har huseret i og alle vegne omkring mig. Når det er sagt, så er pitchingens kunst noget, der optager mig en del. At finde den gode historie, det rette medie, den rette person, det rigtige tidspunkt og de helt rigtige ord til de ca. 30 sekunder, man har til at skabe interesse for sin historie.

2. Hvilken mediebegivenhed gjorde størst indtryk?
Indsættelsen af præsident Obama – men måske mere som begivenhed end som mediebegivenhed. For ved sådanne typer nyheder slår det mig ofte, hvor ucharmerende det egentlig virker, når medierne i deres glæde over en ægte mediebegivenhed og iver efter at dække store begivenheder mere indgående end konkurrenterne, sender alt hvad der kan kravle og gå af sted for at kommentere på… ja, stort set alt hvad der kan kommenteres - og her sætter fantasien nogen gange ingen grænser.

3. Dit bud på månedens bedste kommunikator?
Her må jeg også skæve til udlandet og sige Barack Obama – jeg aner endnu ikke, hvad manden er i stand til politisk – men tale, det kan han! Så hele verden lytter. Og oven i købet virke troværdig, mens han taler.

4. Hvilken offentlig person har brug for medietræning?
Tja… efter dokumentaren ’Dagbog fra midten’ spekulerer jeg mere på, hvad man egentlig gør, når medietræningen ikke virker efter hensigten, og folk (læs: Naser Khader) siger noget andet, end de er ’trænet’ til. Samtidig er filmen også et godt eksempel på, hvor stort mediepresset er på offentlige personer i skudzonen, og hvor nemt det sikkert er at blive fanget på den forkerte fod, hvilket vidner om, hvor utrolig vigtig medietræning i virkeligheden er.
 
5. Hvad er "the next big thing" i kommunikationsbranchen?
I lyset af finanskrisen er det fristende at sige krisekommunikation. Det er på ingen måde en nyhed i kommunikationsbranchen, men virkeligheden viser, at det tilsyneladende stadig er nyt for mange virksomheder. I en tid, hvor nedskæringer, fyringer og dystre økonomiske forventninger skal kommunikeres ud i mange virksomheder, gør det ondt langt værre, hvis det ikke overleveres på den rigtige måde. For ikke at tale om, hvis den type nyheder er noget medarbejderne skal læse om i medierne, før de selv er blevet orienteret. Så måske bliver krisekommunikation ’the next big thing’ i kommunikationsbranchen, fordi det kommer ud af teoribøgerne og rent faktisk bliver implementeret i virksomhederne.