Når man kommunikerer fra og til finans-sektoren, skal kommunikationen være præcis og seriøs – og relevant. Det nytter ikke at forudsætte, at modtagerne er ligeså oplyste om emnet som en selv. Det gælder om at skabe relevans og identifikation og om at sikre forståelse og legitimitet omkring sit budskab. Finanssektoren er præget af enorme pengestrømme, og derfor er gennemskuelighed – og det at kommunikere åbent og ærligt – afgørende. Det gælder især i en tid, hvor finanskrisen har kostet mange dyrt – både på bundlinjen og på troværdigheden.
Relateds erfaring med branchen spænder vidt. Vi har både haft fingrene i magasinproduktion for banker og sparekasser samt i PR-aktiviteter og kommunikationsstrategier for forsikringsselskaber og skyldnerregister.