16. februar 2015
Veloverstået roadshow bragte paradis til Norden
De fire nordiske hovedstæder dannedei sidste uge rammen om et vellykket roadshow for Maldivernes Turistråd. Arrangementet blev bl.a. afholdt på Den Blå Planet i København og Fjärilshuset i Stockholm, hvor de nordiske turoperatører fik mulighed for at møde hoteller og DMC’er fra Maldiverne og samtidig lære mere om den smukke paradisdestination.

Related koordinerede i sidste uge et eksotisk roadshow i de fire nordiske hovedstæder, der havde til formål at inspirere de nordiske rejsebureauer og turoperatører og give dem mere information om Maldiverne som destination. De omkring 40-50 deltagere, der var til stede i hver hovedstad, fik her mulighed for at møde Maldivernes Turistråd samt de maldiviske DMC’er og hoteller, der var repræsenteret på eventen. I Helsinki, Oslo og Stockholm var Emirates desuden med som partner.

Betagende locations
For at sætte stemningen, havde Related valgt betagende locations som Den Blå Planet i København og Fjärilshuset i Stockholm. I Oslo var gæsterne inviteret på Grand Hotel Oslo, mens det i Helsinki var et sanddækket underlag, der satte rammerne for det vellykkede arrangement.
 
Workshoppens forløb varierede byerne imellem. I Helsinki kunne de deltagende turoperatører drømme sig væk til Maldivernes hvide sandstrande, mens de gik rundt og minglede med bare tæer i sandet, efter at de ved indgangen havde fået udleveret et par klipklapper med Maldivernes logo. 
 
Alle steder blev der serveret en tropisk velkomstdrink, hvorefter turistrådets Deputy Managing Director, Mohamed Adam, lagde ud med en præsentation af Maldiverne som destination, før udstillere og deltagere fik mulighed for at snakke sammen om produkterne.
 
Speeddating for rejsebranchen
Hver udstiller havde et bord med plads til cirka 10 mennesker. Således kunne deltagerne ved en form for speeddating på skift besøge udstillerne, der hver havde forberedt en ti minutters præsentation. Efter præsentationerne fik udstillere og deltagere mulighed for at mødes individuelt, hvorefter der blev serveret eksotiske retter, som i København blev leveret af Meyers Køkken.
 
I Stockholm og København havde flere af deltagerne på forhånd tilmeldt sig en afsluttende rundvisning på hhv. Fjärilshuset og Den Blå Planet, der i aftenens anledning koncentrerede sig om det maldiviske undervandsliv. Efter en lærerig aften fyldt med indtryk valgte en stor del af gæsterne at benytte den gratis bus, der på behagelig vis transporterede deltagerne direkte tilbage til centrum.
 

Om Visit Maldives

Visit Maldives er Maldivernes nationale turistkontor. De vil gennem forskellige aktiviteter promovere Maldiverne som verdens foretrukne ø-destination. 

Visit Maldives ønsker at skabe en bæredygtig vækst for turismen i landet, der gavner Maldiverne både økonomisk, socialt og kulturelt.

www.visitmaldives.com

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...