23. september 2013
Related sender bloggere på tur
I foråret stod Related bag en ny brandingplatform for Enjoy Limfjorden. Med afsæt heri er vi nu gået i gang med at føre en ny markedsføringsplan ud i livet - og det inkluderer blandt andet organiserede ture for en skare af udvalgte nordiske bloggere.

Målet for den nye markedsføringsplan er at motivere turister fra andre nordiske lande til at vælge Limfjordsområdet som deres næste feriedestination. Ét af de værktøjer, vi i samarbejde med Enjoy Limfjorden har valgt til at realisere dette, er bloggerture – organiserede ture, hvor en række bloggere inviteres til at udforske og opleve Limfjorden.

- Vi oplever, at turister i stigende grad søger inspiration og information via nettet, når ferien skal planlægges – og her spiller blogs en stor rolle. Samtidig har blogs en hurtigere responstid end traditionelle medier: Bloggere er ofte hurtige ved tasterne, og indlæg kan lægges online fra hotelværelset allerede samme aften. Det gør bloggerture til en ideel kanal for destinationer, der gerne vil hurtigt ud med deres budskaber og gode historier, siger Strategic Director og Partner i Related, Trine Abild.

Destinationens bredde dækkes ind
Da Enjoy Limfjorden fra begyndelsen havde et stort ønske om at styrke deres online tilstedeværelse, var bloggerture et oplagt kanalvalg. 

Derfor gik Related’s konsulenter i gang med at planlægge og koordinere ture for bloggere fra fire nordiske lande: Norge, Sverige, Holland og Tyskland.

- Limfjordsområdet har meget at byde på som feriedestination, og det har været vigtigt at få bredden i destinationen dækket ind i bloggerturene. En stor opgave for os bestod derfor i nøje at udvælge bloggere, så de repræsenterede de udvalgte målgrupper - og derefter i tæt samarbejde med Enjoy Limfjorden at tilrette individuelle ture for dem ud fra deres egne ønsker - og ikke mindst ud fra deres blogs profil og læserskare, siger Trine Abild.

De første bloggerture er allerede afviklet.  Og med succes. En hollandsk madblogger og freelance madskribent har været rundt og smage på Limfjordens gastronomi, en svensk familie har oplevet, hvordan Limfjorden imødekommer hele familiens ønsker for en god ferie, mens en tredje tur var arrangeret for en tysk rejseblogger med fokus på sø og vand. En af de svenske bloggere skrev efterfølgende på sin blog:

- Fremfor alt er her smukt og fredfyldt. Luften er klar som i fjeldene, og man finder både smukke sandstrande, hyggelige landsbyer og god mad. Vi vender gerne tilbage til Limfjorden.

I løbet af efteråret sender Enjoy Limfjorden sammen med Related yderlige en række bloggere på oplevelse i Limfjordsområdet. 
 
 

Om Enjoy Limfjorden

Kommunerne Lemvig, Struer, Holstebro og Skive er gået sammen om at styrke turismen i den sydvestlige Limfjords-region gennem et internationalt markedsføringsprojekt, som varer frem til oktober 2014.


www.enjoy-limfjorden.dk

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...