13. december 2012
Related arrangerer roadshows for Marokko
Det Marokkanske Turistkontor ønsker at øge opmærksomheden på den nordafrikanske destination i rejsebranchen. Derfor koordinerede Related for nyligt roadshows i København og Aarhus.

Med nye planlagte direkte flyruter fra både København og Billund er Marokko en destination, som er blevet særlig interessant for danskere med lyst til short breaks og kultur- og oplevelsesrejser i eksotiske rammer.

De to roadshows, der var arrangeret i et samarbejde mellem Det Marokkanske Turistkontor og Related, skulle give deltagende interessenter i rejsebranchen mulighed for at høre mere om Marokko og landets mange turistmuligheder.

Related stod for at invitere relevante danske rejsejournalister og turoperatører til arrangementet, og interessen for det nordafrikanske land viste sig at være stor. Imponerende 85 deltog i Mogens Dahls Koncertsal i København, mens 100 fandt vej til Turbinehallen i Aarhus dagen efter.

Foruden mulighed for dialog med Det Marokkanske Turistkontor blev deltagerne præsenteret for en arabisk inspireret buffet.
 
 

Om Det Marokkanske Turistkontor

Marokko tilbyder foruden strande i verdensklasse pulserende storbyliv med travle markeder, golfbaner og en kultur, som både er præget af vestafrikanske, arabiske og franske traditioner.

Landet har desuden store bjergområder, hvor det er muligt at opleve et utal af små hyggelige landsbyer.

 

 

De 3 seneste nyheder

Ny praktikant hos Related

Vi har travlt for tiden. Derfor er vi glade for at kunne byde vores nye praktikant Ellen velkommen på holdet...

Related forstærker tech-teamet

Foråret er endelig kommet. Udenfor begynder alting at vokse - og det samme gør Related. Det seneste skud på stammen hedder Niklas Arnell, der skal være en del af Relateds kontor i Stockholm...

Related på udkig efter næste praktikant

Vi har netop indledt jagten på efterårets praktikant...