25. november 2010
Studietur til Istrien og Kvarner bugten
Fra den 14. til 18. november vil 12 agenter fra 11 forskellige rejsebureauer deltage i en studietur til Kroatien. Turen er organiseret for at præsentere turist-tilbuddene i de i forvejen velbesøgte regioner Istrien og Kvarnerbugten.

Turen er planlagt fra Det Kroatiske Turistråds hovedkontor i Zagreb, og Relateds rolle har været at invitere agenter, håndtere flyplaner og ad hoc koordinering. De 12 agenter kommer fra forskellige dele af rejsebranchen, og både MICE- bureauer og charterbureauer er repræsenterede. Flere af dem har allerede Kroatien på deres program, mens andre besøger landet for første gang for at lære mere om mulighederne for at sende danske turister på ferie i Kroatien.

På turen vil agenterne besøge flere destinationer samt en lang række hoteller - og de vil også få lov at møde den kroatiske kultur ved musikshows og lokale vinsmagninger. Programmet vil også indeholde en workshop, hvor de danske agenter mødes med kroatiske rejsearrangører og hotelledere til en snak om fremtidige samarbejder.

Det Kroatiske Turistråd betaler alle leve- og rejseomkostninger, der er forbundet med rejsen.

 

Om Det Kroatiske Turistråd

Det Kroatiske Turistråd er en turistorganisation grundlagt med det formål at markedsføre Kroatien, fremme turismen i landet og styrke Kroatiens omdømme.

Hovedkontoret ligger i Kroatien. Det danske kontor arbejder under det skandinaviske kontor i Stockholm. Det Kroatiske Turistråd er repræsenteret i mere end 18 lande.

www.altomkroatien.dk

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...