18. marts 2010
Pressetur til Slavonien i Kroatien
Related inviterede for nylig på pressetur for Det Kroatiske Turistråd. Målet med turen var at sætte fokus på Slavonien – et indlandsområde af Kroatien, som stadig er en ukendt destination for mange danske turister.


En stor del af de rejselystne danskere har fået øjnene op for Kroatiens skønne ferieområder som Istrien og Kvarner Bugten. Men landet har meget mere at byde på end bare bade- og afslapningsferie, og Det Kroatiske Turistråd ønskede at få sat mere fokus på rejsemulighederne i den centrale del af Kroatien.

- Vi besluttede at afholde en pressetur for en udvalgt skare af journalister, der kunne præsentere feriemålet over for deres læsere. Turen var tilrettelagt, så alle journalister fik den nødvendige viden til at skrive en relevant artikel til netop deres magasin, hvilket gav syv meget forskellige artikler fra den samme pressetur, forklarer kommunikationskonsulent Mia Nielsen, der håndterer PR for Det Kroatiske Turistråd i Danmark.

Eksponering giver tydelig efterspørgsel
Presseture giver en række troværdige øjenvidneskildringer af destinationen i udvalgte magasiner – og det er meget tydeligt, at det virker:

- Da vi også agerer turistkontor for Det Kroatiske Turistråd, er vi hver dag i kontakt med mange turister, der er interesserede i Kroatien som feriemål. Og der har uden tvivl været en større efterspørgsel efter information om disse områder, efter de er blevet eksponeret i bl.a. Weekendavisen, JydskeVestkysten og Camping Fritid, forklarer Mia Nielsen. 

Skal journalisterne besøge dig?
I Related kombinerer vi vores store viden om det danske mediemarked med vores kendskab til de danske turisters ønsker og præferencer. Det gør os i stand til at rådgive vores kunder om, hvilke medier der er oplagte at tage med på hvilke ture, og hvordan de skal arrangeres for at få de bedste artikler ud af dem.

Læs et udvalg af artiklerne fra den omtalte studietur med Det Kroatiske Turistråd her

Vinhøst - Jyske Vestkysten
Gennem nåleøjet – Weekendavisen

 

Om Det Kroatiske Turistråd

Det Kroatiske Turistråd er en turistorganisation grundlagt med det formål at markedsføre Kroatien, fremme turismen i landet og styrke Kroatiens omdømme.

Hovedkontoret ligger i Kroatien. Det danske kontor arbejder under det skandinaviske kontor i Stockholm. Det Kroatiske Turistråd er repræsenteret i mere end 18 lande.

www.altomkroatien.dk

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...