15. august 2010
En god sommer i Det Kroatiske Turistråd
Med 2786 solskinstimer om året og en kyststrækning på knap 6.000 km er det ikke mærkeligt, at Kroatien på kort tid er blevet mange danskeres favoritferiemål. Related har ansvaret for, at de mange turister kommer af sted på ferie med hovedet og hænderne fulde af informationer om, hvad de skal se i Kroatien.


Related har siden marts 2009 varetaget sekretariatsfunktionen for Det Kroatiske Turistråd, samtidig med at vi står for alle turistrådets PR-aktiviteter.  En spændende opgave, der giver ekstra travlhed på kontoret i sommerperioden. 

Stor åbenhed for nye destinationer
Området Istrien i Kroatien har længe været kendt som et campingparadis, og den sydlige havneby Dubrovnik som Adriaterhavets Saint Tropez. Men de danske turister søger i stigende grad væk fra de kendte områder for at udforske de destinationer i Kroatien, som endnu ikke er så kendte.

- Brandingen af de nye destinationer har øget travlheden på kontoret, og vi kan se, at der er større efterspørgsel på en række brochurer, som før lå og samlede støv i hjørnerne. Størstedelen af danskerne har forstået, at krigen i Kroatien heldigvis er et overstået kapitel, og mange af dem, som drog derned hvert år i 80erne, begynder at vende tilbage til de gamle yndlingssteder. Vi tror på, at Kroatien er på vej ind i sin anden opblomstringsperiode, for der er masser af uberørte øer og byer i Kroatien, der kun går og venter på turisternes indtog, fortæller Mia Nielsen, der er turistrådgiver hos Det Kroatiske Turistråd.

Må hunden komme med til Kroatien?
På kontoret i Vejle har der været travlt sommeren over, hvor mange turister hver dag ringer og skriver til os med spørgsmål om det at rejse i Kroatien.

- Der er mange, der bare lige skal have tjek på valutaen, strømforsyningen eller reglerne for hunde i Kroatien, men vi tager os også tid til at guide turisterne lidt grundigere, hvis de ikke kender landet så godt. Så man kan sagtens ringe til os og sige ”Vi er to voksne, tre børn og en hund. Hvor vil I anbefale os at tage hen i landet”, forklarer Mia Nielsen. 

Hvis du vil kontakte Det Kroatiske Turistråd kan du gøre det på 70 26 68 60 eller via e-mail på info@altomkroatien.dk

 

Om Det Kroatiske Turistråd

Det Kroatiske Turistråd er en turistorganisation grundlagt med det formål at markedsføre Kroatien, fremme turismen i landet og styrke Kroatiens omdømme.

Hovedkontoret ligger i Kroatien. Det danske kontor arbejder under det skandinaviske kontor i Stockholm. Det Kroatiske Turistråd er repræsenteret i mere end 18 lande.

www.altomkroatien.dk

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...