6. april 2011
Caribisk fest til Medieministeriet
Der er altid fest i Den Dominikanske Republik – og nu fortsætter festen i Danmark, Norge, Sverige og Finland. I samarbejde med Direktør Yvonne Cocco og hendes team, der leder Den Dominikanske Republiks turistkontor i Stockholm, skal Related koordinere og eksekvere turistdestinationens presseaktiviteter i de fire lande.
Den Dominikanske Republik har alt, hvad skandinaver drømmer om og forbinder med en caribisk drømmeferie. Her er et væld af skønne turistattraktioner og byder på nogle af verdens fineste golfbaner, skøn shopping, spændende dykkermuligheder, dans, musik og pragtfulde bygningsværker. Dem skal de skandinaviske turister nu lære bedre at kende.
- Den Dominikanske Republik har i længere tid haft lyst til at arbejde mere målrettet med PR, men har på grund af travlhed besluttet at få nogle ekstra hænder og hoveder at sparre med. De har valgt os som samarbejdspartnere, da vi både har lokalt kendskab til de nordiske markeder og en stor specialistviden om turisme generelt. Vi glæder os til at kunne hjælpe dem med at gøre deres PR-arbejde mere strategisk og kontinuerlig og med at finde de gode historier frem - for dem er der masser af, fortæller Henrik Koch, CEO i Related.
Nye muligheder skal opsøges
PR er dog ikke det eneste, Related skal hjælpe Den Dominikanske Republik med.
- Vi skal også give dem en hånd med deres travel trade i de fire lande. Det betyder blandt andet, at vi opsøger muligheder for nye samarbejdspartnere, repræsenterer dem på messer og hjælper dem med at booke relevante møder, fortæller Pia Sørensen, Travel and Marketing Specialist i Related, og fortsætter:
- Vi starter altid nye kunder op med en grundig research. Vi kigger først på, hvad historikken er, altså hvad der er blevet skrevet og sagt om kunden, hvilke agenter der repræsenterer dem på de forskellige markeder, og hvordan deres image er lige nu. Derefter kan vi kigge fremad med henblik på at skabe overblik over alle de nye muligheder, der foreligger.
Den Dominikanske Republik – ”has it all”.
Dominikanerne fører sig frem på sloganet om, at de ”har det hele” – og det er ikke svært at give dem ret. Republikken beskrives ofte som et miniaturekontinent med alt, hvad en rejsende kan drømme om af paradisiske strande, skyggefulde palmer og høje bjerge. Der findes et væld af luksus ressorts med masser af aktiviteter for både familier, de eventyrlystne eller det romantiske par på bryllupsrejse. Med 650 kilometer smukke, hvide sandstrande er der plads til alle, der trænger til en ferie langt væk hjemmefra.
Måske er den største turistattraktion dog den livsglade og imødekommende befolkning, der altid er parat til at hjælpe, og som aldrig lader en mulighed for at danse merengue eller bachata gå fra sig.