22. september 2010
Højsæson for Color Lines markedsføring
Sommeren er forbi, det er blevet efterår, og den næste store feriebegivenhed for mange danskere er årets skiferie. Det betyder med andre ord, at det er højsæson for bestilling af turen til Norge og dermed højsæson for vintermarkedsføringen hos Color Line, der er Danmarks største udbyder af rejser til Norge.

Related og Color Line har derfor netop udsendt endnu en udgave af rederiets elektroniske nyhedsbrev, som i denne udgave har fokus tilbud og rabatter på skiferien samt på, hvordan man gebærder sig, når man gerne vil have de mindste børn med på skiferie. Nyhedsbrevet er det seneste i rækken af Color Lines mange nyhedsbreve – det første blev udsendt i efteråret 2008, da Color Line indledte samarbejdet med Related.

Tilfredshed blandt læserne
Siden opstarten af nyhedsbrevet er Color Lines maildatabase vokset eksplosivt, og det vidner om, at der er interesse blandt danskerne for at modtage regelmæssige nyheder om tilbud, destinationer, gode råd og meget andet fra det nordjyske rederi.

I det netop udsendte nyhedsbrev gennemføres der en online læserundersøgelse for at afklare, hvad læserne bedst kan lide i nyhedsbrevet – og hvad de gerne vil læse mere om. En lignende undersøgelse blev gennemført for halvandet år siden, og den viste, at læserne var glade for nyhedsbrevet og dets indhold. Målet med den nye undersøgelse er at sammenligne resultaterne fra de to undersøgelser og bruge dem til en videreudvikling af nyhedsbrevet, så indholdet bliver endnu bedre.

Se nyhedsbrevet her
 

Om Color Line

Color Line A/S er Norges største – og et af Europas ledende – rederier, som hvert år fragter mere end 4,3 mio. gæster rundt med rederiets seks skibe på de fire internationale ruter mellem Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

Rederiet, som er et datterselskab af Color Group ASA, har en årlig omsætning på over 4,5 mia. kr. og en medarbejderstab på mere end 3.000 medarbejdere fordelt over hele Norden – heraf 160 medarbejdere i Danmark. Selskabet blev etableret i 1990.

www.colorline.dk
 

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...