27. juli 2010
Campingrådet vælger Related som strategisk samarbejdspartner

Campingrådet, der er et samarbejdsorgan mellem ejer- og brugerorganisationer inden for dansk camping, har siden foråret været på jagt efter et bureau, der kunne skræddersy en strategi, der skal lokke flere udenlandske campingturister til Danmark. Related blev sammen med fire andre bureauer inviteret med til at give sit bud på strategien, som skal strække sig over tre år - fra 2011 til 2013.

Valget faldt i juni måned på Related, der sammen med vores søsterselskab reklamebureauet Aakjærs vandt konkurrencen.

Strategien skal nu endelig tilrettes og færdiggøres i samarbejde med Campingrådet, og i Related glæder vi os til en innovativ proces, hvor Danmark som Camping-destination skal sættes på det europæiske landkort.

 

Om Campingrådet

Campingrådet er et dansk samarbejdsorgan mellem ejer- og brugerorganisationer samt en række andre aktører. Campingrådet godkender, klassificerer og kontrollerer Danmarks 476 campingpladser. Herudover varetager Campingrådet campinginteresser over for offentlige myndigheder, ligesom de løbende udarbejder analyser og prognoser for dansk camping.

Campingrådets medlemmer omfatter 20 foreninger og organisationer samt tre repræsentanter fra de danske campingpladser.

Campingrådet samarbejder desuden med VisitDenmark omkring markedsføring af camping i Danmark på de udenlandske markeder. Campingrådet markedsfører også campingferie på det danske marked.

www.campingraadet.dk

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...