16. maj 2011
Udvidelse af Atlantis Rejsers salgskanaler
Sommerferien står for døren og de danske rejseselskaber bliver kimet ned af ivrige turister, der trænger til sol og sommer efter en lang vinter i hi. Det kan også mærkes hos Atlantis Rejser, der har indgået samarbejde med Related omkring udvidelsen af deres salgskanaler.
Atlantis Rejser blev i april 2011 en del af Relateds voksende turismeafdeling. Bureauet har indgået samarbejde med Relateds Trade og Marketing Specialist Pia Sørensen omkring udvidelse af deres salgskanaler.
- Med Pias mangeårige erfaring og kompetencer inden for turismebranchen – og hendes kendskab til egyptiske destinationer og hoteller, har vi kunnet overdrage vores projektsalgsopgaver som fx læserrejser til hende. Pia står bl.a. for kontakten, formidlingen og salget af rejser til aviser, magasiner, ugeblade og TV. Hun klarer møderne og er i løbende dialog med aktørerne, fortæller CEO hos Atlantis Rejser, Ibrahim Ramadan.
- Udvidelse af salgskanalerne er blot en af de ydelser, vores turismeafdeling kan levere. Udover at varetage dele af vores kunders salg, kan vi også tilbyde dem markedsføring og PR. Vi er skandinavisk repræsentant for det verdensomspændende PR netværk Tourism Trademark, og det giver os adgang til kompetente samarbejdspartnere over hele verden, så vi kan tilbyde vores kunder globale PR muligheder, fortæller Pia Sørensen.