7. oktober 2010
Nyt website skaber forum for 19 turistchefer

Related har henover sommeren udviklet et nyt website for ANTOR Danmark. Foreningen havde et ønske om at få en fælles platform, som dels kunne præsentere de 19 forskellige lande/destinationer, dels udgøre et forum for informationsudveksling medlemmerne imellem.

Sitet, der blev lanceret ved et fælles arrangement 7. oktober, har en offentlig del, hvor hvert land præsenterer sig selv for turister, journalister og andre interessenter. Derudover er der etableret et ekstranet, hvor medlemmerne kan logge ind og dele informationer og filer med hinanden.

19 forskellige presserum
På den offentlige del af sitet er der både et fælles presserum og et individuelt, hvor hvert land via ekstranettet kan uploade deres pressemateriale, så det er tilgængeligt for journalisterne.

Ekstranettet har desuden en kalender-funktion, så medlemmerne har mulighed for oprette arrangementer og dermed sikre sig, at alle kender de fælles mødedatoer, og at landenes egne arrangementer ikke rammer ind i de øvrige landes.

Fildeling på tværs af landegrænser
Kernen i ekstranettet er en specialudviklet fildelingsfunktion, hvor landene kan dele mødereferater, logoer, presseinformationer, medlemslister, statistikker og analyser, som er relevante for alle, og som er rare at have samlet ét sted.

Ekstranettet er lavet, så medlemmerne selv kan uploade og slette dokumenter og filer, og dermed kan sitet hele tiden holdes opdateret med de vigtigste informationer.

- Vi har ikke tidligere haft et fælles forum, hvor vi har kunnet videndele og udveksle dokumenter og informationer. Det har vi fået nu, og det glæder jeg mig meget til at tage i brug, fortæller turistchef for Portugal, Stig Kaspersen, der er bestyrelsesformand i ANTOR Danmark, og som har været tovholder på projektet.

Se sitet her

 

Om ANTOR Danmark

ANTOR (Association of National Tourist Office Representatives in Denmark) er en sammenslutning af 19 nationale og regionale turistkontorer, og er den vigtigste lobbyvirksomhed for turistkontorer til stede på det danske marked.

Foreningens formål er at skabe rum for idéudveksling samt at fremme medlemmernes fælles interesser. ANTOR Danmark skal således understøtte, øge og lette de informationsstrømme, der i dag kræves for at fremme destinationer.

ANTOR Danmark er en frivillig, ikke-politisk organisation, som ledes af en bestyrelse bestående af medlemmer der vælges hvert andet år på foreningens generalforsamling.
 

www.antordenmark.dk

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...