10. maj 2011
Synlighed VIA kommunikation
Related har på det seneste løst flere kommunikationsopgaver for VIA University College lige fra undervisning til tekstproduktion og koordinering.
Related har siden april 2011 hjulpet VIA University College med en række kommunikationsopgaver.
VIA har en række kommunikationsfolk ansat, men uddannelsesinstitutionen har bedt om hjælp og inspiration fra os.
Den første opgave, vi løste for VIA, var undervisning i det journalistiske interview for studerende på Ernæring- og sundhedsuddannelsen. Det var en oplagt opgave for vores journalist, som kunne bidrage med sine egne erfaringer fra området, da han tidligere har arbejdet for netop VIA.
Festskrift for Sygeplejerskeuddannelsen
Derudover koordinerer vi i øjeblikket udgivelsen af et omfattende festskrift for Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg. Det er et skrift på cirka 50 sider, som markerer, at uddannelsen flytter i campus med byens læreruddannelse. Mange af artiklerne og teksterne i skriftet er desuden forfattet af Related.
Vi har også leveret artikler til medarbejdermagasinet Vialog, heriblandt portrætter, nyhedshistorier og interviews med studerende.
Senest har VIA ønsket hjælp fra Related til en biografkampagne, et outdoorbanner og en regional PR-kampagne for Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen.