28. april 2011
Branding af Danmarks bedste sygeplejerskeuddannelse
Related er i samarbejde med Aakjærs i gang med at udarbejde en ny og langsigtet kommunikations- og brandingstrategi for sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

UCL’s sygeplejerskeuddannelse i Vejle har et tæt samarbejde med Sygehus Lillebælt og er for nylig gået sammen med sygehuset om at få skabt en koordineret kommunikations- og brandingstrategi, der skal sikre en konsistent branding og markedsføring af uddannelsen, så uddannelsen også fremover er i stand til at tiltrække og fastholde sygeplejerskestuderende.

En meget vigtig del af strategien er at sikre, at der skabes et fælles fodslag i kommunikationen til de kommende sygeplejerskestuderende. De fem sygehuse i Sygehus Lillebælt på deres side er meget afhængige af, at der dimitterer et tilstrækkeligt antal færdiguddannede sygeplejersker fra ’den lokale’ sygeplejerskeuddannelse i Vejle. Omvendt er uddannelsen afhængig af en høj kvalitet i de fem sygehuses praktikpladser, da praktikken er en væsentlig del af sygeplejerskeuddannelsen. Praktikstedet er derfor også et væsentligt parameter for mange studerende, når de skal vælge uddannelse.

Afklaring – research – strategi
Efter en indledende afklaringsfase og en række møder med ledelsen fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygehus Lillebælt er Related nu i gang med en omfattende researchfase. Den skal afdække uddannelsesstedets unikke styrker og kendetegn og samtidig få sat fokus på, hvad de sygeplejerskestuderende lægger særlig vægt på, når de skal vælge deres kommende uddannelsesinstitution.

Sygeplejerskeuddannelsens unikke styrker
- Det er altafgørende, at strategien tager udgangspunkt i et autentisk billede af uddannelsen. Som med al anden branding – hvad enten det er af et nyt produkt, en arbejdsplads eller som her en uddannelse - gennemskuer kunderne, medarbejderne eller de studerende hurtigt, hvis man forsøger at male rosenrøde skønmalerier, der slet ikke har hold i virkeligheden. Derfor er strategien funderet i en grundig viden om dem, den skal nå ud til, for vi skal af gode grunde have et godt kendskab til målgruppen. Samtidig skal vi forstå ’produktet’ til bunds og vide, hvad der kendetegner uddannelsen, før vi er i stand til at komme med et kvalificeret bud på, hvordan vi brander dem optimalt, forklarer seniorrådgiver Henrik Eske.

I researchen har vi blandt andet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de besøgende ved uddannelsens åbent hus-arrangement i marts 2011. Researcharbejdet består desuden af en grundig gennemgang af eksisterende undersøgelser og rapporter, ligesom der er gennemført fokusgrupper med en række nuværende studerende.

Et stærkt omdømme
- Der tegner sig allerede nu et billede af en uddannelse med et rigtig godt ry - både blandt nuværende og kommende studerende, og hos ledelsen ved den nære samarbejdspartner Sygehus Lillebælt. Det gør selvfølgelig vores opgave både nemmere og langt sjovere, fordi vi i brandingen kan bygge videre på et meget stærkt omdømme, konstaterer Henrik Eske.

Når researchfasen er gennemført, går vi i gang med det egentlige strategiarbejde, som vil være afsluttet ultimo maj 2011.
 

Om University College Lillebælt

University College Lillebælt tilbyder uddannelserne som fx ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og sygeplejerske. Derudover omfatter UCL også Efter- og Videreuddannelsen samt Center for Undervisningsmidler.

University College Lillebælt er en fusion af CVU Lillebælt og Den sociale Højskole i Odense og udbyder dermed alle mellemlange videregående uddannelser i området.

University College Lillebælt har til huse i fem danske byer - på Fyn og i Trekantområdet. Her har 700 medarbejdere og 7.000 studerende deres daglige gang.

www.ucl.dk 

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...