
Jobcenter Høje Taastrups PR-kampagne fortæller fire succeshistorier om nogle af de ledige, der er kommet tilbage på arbejdsmarkedet takket være virksomhederne og Jobcenterets fælles indsats. Formålet med succeshistorierne er at få synliggjort fordelene ved at ansætte ledige og med gode eksempler vise, hvad Jobcenteret i praksis kan tilbyde virksomheder, der mangler medarbejdere.
På baggrund af interviews har Related produceret fire autentiske historier om fire af de ledige, som gennem et godt samarbejde mellem Jobcenteret og den virksomhed, hvor de i dag er ansat, er gået fra arbejdsløshed til fast beskæftigelse.
De fire historier er skrevet og målrettet de vigtigste lokalmedier i Høje Taastrup Kommune. Pressehåndteringen er bevidst tilrettelagt, så Jobcenteret selv kontakter de relevante medier med de fire historier, fordi kontakten til lokalmedierne samtidig skal være basis for etableringen af en personlig kontakt til journalisterne på lokalområdets medier.
Høje Taastrup er en kommune i udvikling og med et stigende antal indbyggere. Jobcentret i Høje-Taastrup Kommune har ansvaret for kommunens beskæftigelsesindsats, og målgrupperne spænder lige fra ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte og øvrige borgere, som kræver en særlig hjælp og indsats for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcentrets mål er at begrænse stigningen i antallet på offentlig forsørgelse samt at yde en høj virksomhedsservice – herunder mål for virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets service.
www.htk.dk