19. januar 2010
To nye nyhedsbreve for TDC Hosting
Related har siden efteråret samarbejdet med TDC Hosting omkring udarbejdelsen af virksomhedens to nyhedsbreve – et til eksisterende og et til potentielle kunder.

Samarbejdet startede ud med en indledende workshop, hvor redaktionsgruppen fik sparring på den første udgivelse samt en række gode råd til det fremtidige arbejde med nyhedsbrevet. Herefter startede det egentlige samarbejde omkring udarbejdelsen af seks årlige nyhedsbreve.

Projektledelse og produktion
Der afholdes redaktionsmøder forud for udarbejdelsen af alle nyhedsbreve. Her diskuteres de mulige artikler, og det besluttes, hvilke artikler der passer ind i hvilke nyhedsbreve, samt hvordan de skal vinkles. På disse møder deltager projektlederen fra Related og TDC Hostings interne redaktionsgruppe. Related fremsender herefter produktionsplan samt oversigt over indhold med angivelse af, hvem der er ansvarlig for hvilke input i de kommende udgivelser.

Relateds opgave er dels at drive processen, dvs. agere projektleder og tovholder på udgivelserne, dels at sørge for tekstproduktion og efterfølgende opsætning og udsendelse af nyhedsbrevet.

Related udarbejder herefter på baggrund af input fra TDC Hosting alle artikler til nyhedsbrevet og varetager herefter opsætning og udsendelse af nyhedsbrevene i TDC Hostings eget webbaserede nyhedsbrevssystem.

 

Om TDC Hosting

TDC Hosting beskæftiger sig med it-outsourcing og har erfaring med alle typer it-drift. TDC Hosting kan således både være ansvarlig for en enkelt server eller være outsourcings-partner på større, forretningskritiske løsninger.
Virksomheden opererer i Danmark, Sverige og Finland og råder over 17 moderne datacentre i Danmark samt datacentre i Sverige og Finland.

TDC Hosting er et selvstændigt datterselskab i TDC-koncernen.

www.tdchosting.dk 

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...