19. januar 2012
Gaming-ikonet SteelSeries vælger Related som PR-partner
Related skal bringe målgruppen endnu tættere på SteelSeries, en dansk producent af gaming-udstyr til et globalt publikum…

SteelSeries har ikke tidligere haft lokal PR-repræsentation i Danmark. PR-initiativer blev typisk koordineret globalt – uden større hensyn til de nationale markeder og medier.

Segmentet af gamere er hastigt voksende. Det skyldes ikke mindst fremvæksten af håndholdte enheder såsom smartphones og tablet-computere, der gør det muligt at spille hvor som helst og når som helst. Nu skal danskerne derfor gøres opmærksomme på SteelSeries, og vi skal arbejde på at indlede dialoger med danske gamere og e-sports-communities.

- Vi valgte Related som dansk PR-partner på grund af bureauets stærke relationer til hardware-communities og store viden om produkternes tekniske aspekter. Denne kombination er unik hos et PR-bureau, og vi tror på, at det er kriterierne for en succes, siger Henning Christiansson, Marketing Manager hos SteelSeries.

Sociale netværk
Related udgør knudepunktet for den danske PR-indsats, og vi skal varetage alle PR-henvendelser i tæt samarbejde med SteelSeries’ marketing-afdeling.

Vores arbejdsopgaver omfatter bl.a. forfatning og distribution af dansksprogede pressemeddelelser til udvalgte modtagere, koordinering af produktanmeldelser og interaktivitet gennem sociale netværk.

- Vi glæder os til samarbejdet med SteelSeries. Virksomheden har tætte relationer til målgruppen og er god til at hente inspiration til nye produkter og services direkte fra fansene, siger Kenneth Nygaard Knudsen, PR-konsulent hos Related.
 

 

Om SteelSeries

SteelSeries er en dansk virksomhed, som producerer gaming-udstyr af høj kvalitet til hele verden. Sortimentet omfatter alt fra headset, tastaturer og mus til controllere, musemåtter og software, der er specialudviklet til at møde behovet hos krævende gamere.

I mere end 10 år har SteelSeries været en af verdens førende udviklere af gaming-udstyr takket være et højt innovationsniveau, god kontakt til målgruppen og en række sponsorater af e-sport.
 
www.steelseries.com

 

De 3 seneste nyheder

Kan man lave PR for en it-kunde på Valentinsdag?

Kærlighed og kildevand var ikke det eneste på dagsordenen på Valentinsdag forleden. Nogle medier skrev også om en udspekuleret it-trussel. Historien kom fra Related på vegne af vores kunde Eurosecure...

Guide: Undgå at få pip af Twitter

Der er mange af dem her: @. Og dem her: #. Og hvad betyder ’RT’? Og hvad kan det bruges til? Første gang man klikker sig ind i Twitter-universet, kan man godt føle sig som det ensomme barn i skolegården. Derfor har vi skrevet denne guide til Twitter. Læs her, hvordan du pipper til verden, så verden pipper til dig...

Globalt it-sikkerhedsfirma vælger Related som PR-partner

ESET er en af verdens største producenter af sikkerhedssoftware. Related skal fremover stå for alle ESET’s danske PR-aktiviteter i tæt samarbejde med producentens nordiske distributør, Eurosecure...