12. januar 2011
Spotlight på lyd- og lysgigant
Nordic Rentals A/S udlejer lyd, lys, scene og AV-udstyr til toneangivende aktører inden for sport, kultur og erhvervsliv. Den østjyske virksomhed er dog beskeden, når det gælder egne overskrifter og medieomtale. Det ville ledelsen dog gerne rette op på.


Nordic Rentals A/S har specialiseret sig i store begivenheder på dansk og international grund. Med en eksklusiv samarbejdsaftale med verdens førende højtalerleverandør L-Acoustics, en ny ordre på Roskilde Festivals berømte Orange Scene og et netop overstået job som totalleverandør på Prince’s European Tour er det ikke, fordi succeshistorierne ikke er til at få øje på. Virksomheden har bare aldrig haft ressourcerne til tage sig professionelt af medierne eller den fornødne viden om, hvordan man mest effektivt bærer sig ad.

Related kom på banen, og vi blev enige om dels at gå efter en corporate-historie til medierne samt at udarbejde en nyhed målrettet kunder og samarbejdspartnere til virksomhedens website.

- Nordic Rentals er et klassisk eksempel på en kommunikationsudfordring. En mellemstor virksomhed, der ikke tidligere har sat rammerne for mediekontakten i system, ganske enkelt fordi der ikke har været ressourcer til den krævende pressekontakt og opfølgning, som er nødvendig, hvis mediearbejdet skal have nogen effekt, siger Trine Abild, der er projektleder i Related.

Omtale nu og på sigt
Pressemeddelelsen har indtil videre bl.a. resulteret i radioomtale på P4 Trekanten og artikler i flere regionale og lokale dagblade. Samtidig bidrog pressemeddelelsen til, at flere landsdækkende erhvervsmedier fik øjnene op for virksomheden, som de vil holde øje med den kommende tid.

Eksempler på omtale:
Horsens Folkeblad: Lyd og lys i verdenseliten
Vejle Amts Folkeblad: Orange Scene kalder

 
Nordic Rentals

Om Nordic Rentals A/S

Nordic Rentals A/S er blandt Skandinaviens absolut førende udlejningsvirksomheder inden for lyd, lys, scene og AV-udstyr. Virksomhedens kunder spænder fra udøvende kunstnere som Prince og Medina over store begivenheder som Grand Prix, X-Faktor-finalen og festivaler i Skanderborg og Roskilde, til Det Kongelige Teater, messer og konferencer samt nogle af de største danske virksomheder.

Virksomheden tæller 58 medarbejdere og har hovedsæde i Løsning i Østjylland samt en afdeling i København.

www.nordic.dk

 

De 3 seneste nyheder

Related lægger PR-planer for alternativ børs

Related har indgået et PR-samarbejde med den danske børs, GXG Markets. Samarbejdet omfatter en PR-plan og en række pressemeddelelser, der til sammen skal sætte GXG Markets på mediernes dagsorden...

Pressetur til hovedkontor i Bratislava

Et par dage på det imponerende ESET-hovedkontor i Bratislava med fokus på nutiden og fremtiden inden for it-sikkerhed. Det var, hvad en gruppe nordiske journalister var inviteret med til i slutningen af april...

Related indgår PR-aftale med pragtfulde Tjekkiet

Related har indgået et PR-samarbejde med Tjekkiet. Samarbejdet skal foregå i Danmark og Norge og dækker både over PR-strategi og hjælp til travel trade...